Er din organisation offentlig eller privat? Ligger den i provinsen eller hovedstaden? Arbejder den med revision eller arkitektur? Vi har mange spørgsmål til kontorindretningen, men svaret er ofte det samme: aktivitetsbaseret indretning.
Alligevel diskuterer vi stadig, hvordan vi får medarbejderne tilbage på kontoret. Stresskurven er ikke knækket, og kloden står i flammer. Der skal ske noget nyt på kontorfronten. Jeg mener, at næste skridt er det regenerative kontor.
AI har bidt sig fast i driften af danske bygninger
For nylig deltog jeg i en skrivesprint i en boghandel i København. Vi skrev i to blokke på 45 minutter sammen med mennesker, jeg ikke kendte. Facilitatoren fortalte os venligt, hvornår vi skulle holde pause, og hvornår vi skulle skrive. Bordet kunne hverken hæves eller sænkes. Der var ingen fitnessordning, ingen frugtkurv og ingen zoner med sofa. Alligevel elskede jeg hvert minut.
Jeg kunne nærmest mærke koncentrationen smitte fra de andre ved bordet, og jeg kom i flow.
Hvorfor skulle jeg ud af kontoret for at opleve det?
Kontorets svar på buffetrestauranten
På den aktivitetsbaserede arbejdsplads har du ikke dit eget skrivebord. Kontoret er en slags buffet af forskellige arbejdssteder, som du kan bruge, når det passer dig – på den præmis, at du ikke slår lejr.
Her er stillezoner til koncentration, områder med plads til lidt forstyrrelse, zoner til fejring og fest og telefonbokse til Teams-møder. Kontoret er indrettet til de forskellige aktiviteter, du har i løbet af arbejdsdagen.
AI kan løfte det enkelte projekt, men risikerer at lamme den kollektive innovation
Det er en løsning med mange muligheder. Men selvom meget er løst med den aktivitetsbaserede indretning, slår løsningen også sprækker. Måske kan kontoret ikke blive ved med at være sådan.
Hvor kom vi fra?
På min første arbejdsplads havde vi hver vores kontor. Da flade hierarkier og nærværende.
Ledelse blev moderne, og samarbejde og videndeling kom i fokus, rykkede open door-politikken ind.
Men det skulle blive værre for privatlivet på arbejdspladsen, for så kom storrumskontoret.
På min næste arbejdsplads, en af Københavns store tegnestuer, sad vi mange mennesker i samme kontor ved hvert vores hæve-sænkebord. Der var fest og glade dage, men skulle man ringe til lægen – eller faktisk bare ringe – måtte man snige sig ud på gangene.
Hvorfor ESG og bæredygtighed ikke kan sidestilles og hvad loven siger
Efter storrumskontorerne kom den aktivitetsbaserede indretning. Siden har vi kørt i den samme gænge: zoner til forskellige aktiviteter, farver, der matcher virksomhedsbrandet, gode muligheder for uformelle møder og selvfølgelig praktiske telefonbokse, så langt øjet rækker.
Blev vi mere ivrige efter at komme på kontoret? Nej. Blev vi mindre stressede? Det synes jeg heller ikke, vi kan konkludere.
Fra kontorbuffet til en menu med omtanke
Den aktivitetsbaserede arbejdsplads er udtryk for en høj grad af individualisme. Ikke til din person, men til din aktivitet. Det lyder attraktivt, og mange steder er det det også.
Men indretningen kan efterlade os flydende, alene og med ansvaret selv. Og med alt for mange timer i en beige telefonboks uden dagslys.
Kontoret skal ikke dræne os for energi. Det skal give os energi – mere, end vi kom med.
Jeg foreslår, at vi udvikler “det regenerative kontor”.
Værdien af vedligehold er meget mere end økonomi
På det regenerative kontor smelter arbejdsprincipper, ledelse, facilitering og ansvarlighed sammen. Og du får færre valg. Men det behøver du ikke blive ked af. Måske savner du heller ikke buffeten, hvis menuen er god.
Min oplevelse i boghandlen viste mig, hvad facilitering og rammer kan betyde. De bragte mig næsten øjeblikkeligt i flow – synkront med de andre. Med få, præcise greb og enkle virkemidler lykkedes det at skabe noget, jeg kun sjældent oplever på min ellers dyre kontorplads.
Jeg foreslår tre principper for det regenerative kontor:
Facilitering og synkronisering
Det regenerative kontor skal hjælpe dig med at komme i flow. Hver eneste dag.
Det kan styres og faciliteres, for eksempel i pomodoro-blokke, hvor alle på samme tid koncentrerer sig om individuelt arbejde. På andre tidspunkter er der liv og glade dage.
Snak for pokker! Også i telefon. Riv telefonboksene ned.
DI’s opbakning åbner døren for større energifællesskaber i Danmark
Helende arkitektur
Det regenerative kontor udnytter viden om, hvordan arkitektur kan øge livskvaliteten.
At bringe naturen indenfor er et godt eksempel. Indretningen skal også hjælpe dig med at holde de pauser, du har brug for. Kunst og lyd bliver andre vigtige elementer.
Der er forsket i helende hospitalsarkitektur. Nu skal vi gøre det samme med kontoret.
Ansvarlighed
Det regenerative kontor sætter forbruget markant ned – både i arealforbrug og for eksempel gennem genbrug af møbler og kontorgoder.
Det betyder måske, at der ikke er et fitnessrum eller store, tomme kantiner. Maden, du får, er plantebaseret, og madspildet reduceret.
Investorer står klar – men boligerne mangler
Det regenerative kontor er ikke et opgør med den aktivitetsbaserede indretning, men en fortsættelse, hvor kompleksiteten for dig, der er på arbejde, reduceres. Du får færre valg og mindre individualisering, og du går hjem med mere energi, end du kom med.
Fordi det bliver nemmere at være den bedste udgave af dig selv.
Men er vi klar til et kontor med færre valg og mere fælles rytme? Og hvad skal der til, for at kontoret giver os energi i stedet for at tage den?
