Det nye booking- og kommunikationsmodul i Ordrestyring vil indeholde virksomhedens dialog og aftaler med kunden fra den første kontakt og oprettelse i modulet og videre til tilbudsgivning, aftaler om arbejdets udførelse, kalender og fakturering.
– Det er en løsning for kommunikationen mellem håndværksvirksomheder og deres kunder. Det skal være lige så let for en kunde at booke en elektriker eller en maler, som det er at booke et bord på en restaurant. Virksomhederne kommer med modulet til at give deres kunder en bedre kunderejse, forklarer Thomas Pedersen, administrerende direktør i Aceve Danmark.
Aceve-koncernen er en ledende udbyder af SaaS-løsninger til håndværks- og byggebranchen og står bag blandt andet Ordrestyring, som er det førende sagsstyringssystem for danske håndværksvirksomheder.

Samler forretningen
Ordrestyring er løbende blevet udviklet med funktioner, som håndværksvirksomheder tidligere har haft i flere adskilte systemer – tidsregistrering, fakturering, tilbudsgivning og indkøb med videre.
Det nye kommunikationsmodul er udviklet efter ønsker fra systemets brugere og gør det nemt for håndværksvirksomheden at holde kontakten til kunderne om tilbud og ordrer, uanset om det sker fra laptop eller mobil. Al kommunikationen samles ét sted. Samtidig kan kunderne selv booke tid direkte i håndværkerens kalender.
– Vi har bygget videre på, hvad vores brugere har fortalt os, at de har brug for. Vi arbejder for at give håndværksvirksomhederne ét system til hele deres forretning, så de slipper for at skulle bruge tid på at skifte mellem flere forskellige systemer og i stedet kan styre det hele på én platform, hvor det hele hænger sammen, siger Thomas Pedersen.

Bedre integration med løn og regnskab
Booking- og kommunikationsmodulet bliver en del af Ordrestyring efter nytår, hvor Aceve Danmark samtidig også lancerer andre funktioner og forbedringer på platformen.
Blandt andet bliver det nemmere for virksomheder at integrere ordrestyringen på platformen med lønudbetalings- og regnskabssystemer som DataLøn, Danløn, Dinero, e-conomic og Uniconta.
Små virksomheder skal også tænke sikkerhed
Digital sikkerhed er højt prioriteret i udviklingen af Ordrestyring, og også her kommer opdateringer på platformen i det nye år.
– De mindste virksomheder er i dag typisk de mindst beskyttede, men vi må forvente, at i fremtiden er alle virksomheder i risiko for at blive hackede. Vi skal være garanti for vores kunders sikkerhed, og derfor udfører vi penetrationstest på vores eget system for at finde ud af, hvor vi er sårbare. Vi arbejder blandt andet med at gøre det mere sikkert for brugere at logge til og fra platformen, uden at det ikke bliver for besværligt i hverdagen, siger Thomas Pedersen.
Små virksomheder er i dag også udsatte for hacker-angreb, og hvis det lykkes for hackere at komme ind i en virksomhed fakturasystem, kan oplysninger herfra blandt andet misbruges til at sende falske fakturaer ud til virksomhedens kunder med ændrede bankoplysninger.
– Som markedsleder skal vi bidrage til, at hele branchen bliver mere digitaliseret og mere sikker med vores løsninger, siger administrerende direktør i Aceve Danmark, Thomas Pedersen.
Om Ordrestyring
Ordrestyring er udviklet til håndværksvirksomheder, som med platformen får bedre styr på planlægning, time- og materialeregistrering, dokumentation og fakturering. Virksomhedens medarbejdere har adgang til sagsstyringssystemet enten via appen på mobilen eller i systemet via computeren og kan dermed hurtigere få de administrative opgaver overstået.
Platformen sparer tid i virksomheden, når materialer og timer nemt overføres til fakturaer, og med et rapportmodul kan virksomhedens ejer følge økonomien i realtid og trække data til at drive virksomheden i den rigtige retning.
Se video med kundecase:
