Ny trælast i Ringsted skal være regionalt knudepunkt

Davidsen samler trælast, håndværkerbutik, drive-in og et udendørs vareområde i direkte forbindelse med det eksisterende logistikcenter i Ringsted.
Davidsen er en landsdækkende handelsvirksomhed inden for trælast og byggeri med hovedsæde i Kolding. Foto: Davidsen.

Den landsdækkende handelsvirksomhed inden for trælast og byggeri, Davidsen, påbegyndte i starten af august 2026 byggeriet af en ny trælast i Ringsted.

Når den nye lokation står klar i det tidlige forår 2027, samles trælast, håndværkerbutik, drive-in og et stort udendørs vareområde på én adresse i direkte forbindelse med Davidsens eksisterende logistikcenter.

Læs også

Videnscenter for træbyggeri får ny direktør

Investeringen skal styrke virksomhedens service til professionelle kunder på hele Sjælland og gøre Ringsted til et vigtigt regionalt knudepunkt for Davidsens aktiviteter øst for Storebælt ved at give kunderne hurtigere og lettere adgang til byggematerialer, et bredere sortiment samt forbedrede afhentningsmuligheder tæt på E20-motorvejen.

– For de professionelle kunder er tid og tilgængelighed afgørende. Med den nye forretning i Ringsted skaber vi bedre rammer for en hverdag, hvor et bredt udvalg af byggematerialer let og enkelt afhentes, og hvor kunderne hurtigt skal kunne komme videre til næste opgave, siger Regionsdirektør Martin Domaille.

En mærkbar forskel

Den 1. januar 2026 blev Davidsens to forretninger i Ringsted samlet under ét tag, og næste skridt er nu etableringen af den nye lokation på Kærup Industrivej.

Her opføres en håndværkerbutik på over 1.000 m2, drive-in-faciliteter i eksisterende haller på over 2.000 m2, mere end 5.000 m2 udendørs vareområde samt forbedrede parkeringsforhold med 300 kW-lynladere.

Læs også

Entreprenør med forventet omsætning på 1 mia. får ny hovedejer

For Martin Domaille er det afgørende, at investeringen gør en mærkbar forskel for kunderne:

– Vores mål er enkelt: At gøre det nemmere, hurtigere og bedre for kunderne at handle hos os. Investeringen i Ringsted er en vigtig brik i det arbejde, og vi glæder os meget til at byde kunderne velkommen i slutningen af året, siger han-

Byggeriet udføres i totalentreprise af Østermark Entreprenørforretning i samarbejde med OBH Rådgivende Ingeniører.

Relateret indhold