Bygge- og ejendomsbranchen står midt i en historisk omstilling.
Der skal bygges flere boliger i de store byer. Den grønne omstilling kræver nye energiløsninger og klimatilpasning.
Manden bag GK’s servicevækst får nøglerolle i Caverion
Infrastruktur skal følge med befolkningsudviklingen. Samtidig skal den eksisterende bygningsmasse renoveres og gøres mere energieffektiv, og endelig har Forsvaret brug for et kæmpe løft af deres bygningsmasse.
Behovet for investeringer har næppe været større.
Vi snakker og snakker…
Men udfordringen er, at Danmark er blevet bedre til at formulere ambitioner end til at omsætte dem til virkelighed.
Alt for mange projekter møder en mur af lange processer, skiftende krav og komplicerede myndighedsforløb ikke mindst når det gælder lokalplanerne.
Ny analyse: Danmark kan mangle hver tredje håndværker i 2035
Det skaber usikkerhed for både offentlige og private aktører – og i sidste ende bliver regningen betalt af samfundet.
For når projekter forsinkes, bliver de ikke kun dyrere for investorerne. De bliver også dyrere for borgerne.
København står med en historisk mulighed
København er et godt eksempel på både potentialet og udfordringerne.
Hovedstaden vokser, og behovet for flere boliger er massivt. Samtidig står byen med nogle af de største byudviklingsmuligheder i nyere dansk historie.
Lynetteholm, Refshaleøen og den samlede udvikling af Østhavnen kan blive næste store kapitel i Københavns udvikling. Her er muligheden for at skabe nye bykvarterer med boliger, arbejdspladser, grønne områder og bedre sammenhæng mellem by og infrastruktur.
Konkurser og opløsninger – uge 31
Men nye bydele skabes ikke med visioner alene.
De kræver politiske beslutninger, finansiering, smidig myndighedsbehandling og et tæt samarbejde mellem kommune, stat og private aktører.
Det samme gælder M5-metroen. En ny metrolinje til Østhavnen er ikke blot et transportprojekt. Det er en forudsætning for, at nye byområder kan fungere som en integreret del af København.
Det er netop samspillet mellem boligudvikling, infrastruktur og erhverv, der afgør, om en storby kan vokse på en bæredygtig måde.
Vi må væk fra mistilliden som udgangspunkt
En af udfordringerne er, at udviklere og investorer ofte bliver mødt med en grundlæggende mistillid.
Selvfølgelig skal der være demokratiske processer. Selvfølgelig skal miljø, arkitektur og lokale hensyn vægtes meget højt.
Men hvis udgangspunktet altid er, at byggeprojekter først og fremmest er et problem, risikerer vi at overse, at de også er en del af løsningen.
Vil et huslejeloft formindske antallet af boliger?
Når der bygges boliger, skabes der plads til nye generationer. Når der udvikles erhvervsområder, skabes arbejdspladser og skatteindtægter. Når der investeres i infrastruktur, skabes bedre muligheder for hele samfundet.
Spørgsmålet bør derfor ikke være, om vi skal udvikle vores byer.
Spørgsmålet bør være, hvordan vi gør det bedst muligt?
Ingen sektor kan løse opgaven alene
Det kræver et nyt samarbejde.
Kommunerne kan ikke alene skabe de boliger, der er behov for. Staten kan ikke alene bygge den nødvendige infrastruktur. Private virksomheder kan ikke alene navigere gennem politiske og regulatoriske krav.
Alle er afhængige af hinanden.
Bygge- og ejendomsbranchen har samtidig et ansvar for at levere bedre løsninger. Branchen skal blive dygtigere til at reducere klimaaftrykket, skabe mere kvalitet og dokumentere værdien af sine projekter.
Men politikerne og myndighederne har også et ansvar for at skabe rammer, hvor ambitioner faktisk kan realiseres.
FRI: Lille tilbagegang i ingeniørstuderende vækker stadig optimisme
Den største mangel bliver ikke kun kvadratmeter – men mennesker.
En af byggebranchens største udfordringer bliver fremover arbejdskraft. Hvis Danmark skal bygge flere boliger, gennemføre store infrastrukturprojekter og renovere eksisterende bygninger, kræver det flere faglærte og højere produktivitet.
Derfor må vi tage udenlandsk arbejdskraft ind i Danmark på ordnede vilkår. Det er en forudsætning for de store infrastrukturprojekter kan realiseres. Vi må også være åbne for at have gennemskuelige udbudsprocesser der sikrer, at udenlandske selskaber kan give troværdige bud på opgaverne.
Fra politiske markeringer til fælles løsninger
Der er brug for en politisk kultur, hvor langsigtede løsninger vægter højere end kortsigtede markeringer.
Investeringer kræver forudsigelighed. Virksomheder kan godt håndtere krav. De kan godt håndtere forandringer. Men de har brug for at vide, hvilke rammer de skal arbejde indenfor.
Danmark har tidligere vist, at vi kan løse store samfundsopgaver gennem samarbejde. Den danske model, store infrastrukturprojekter og udviklingen af moderne byområder er skabt gennem kompromiser og fælles ansvar.
Hullerne i osten: Grøn omstilling kræver større fokus på arbejdsmiljø
Den tilgang bliver afgørende igen.
Fremtidens byer skabes ikke i skyttegrave
Byggeriet handler ikke kun om beton, stål og mursten. Det handler om, hvordan vi skaber rammerne for det samfund, vi ønsker at leve i. Men det kræver, at vi går fra konflikt til samarbejde. For fremtidens byer bliver ikke skabt af dem, der råber højest. De bliver skabt af dem, der kan samle mennesker om fælles løsninger.
