Den finske teknologivirksomhed og entreprenør, der også spiller en væsentlig rolle i Danmark, har landet en stor aftale i Estland.
Som hovedentreprenør er de ansvarlige for de tekniske systemer, når MCF Groups datacenter – det største i Baltikum – skal udvides.
Højsikkerhedsdatacenteret skal både have lavet elektriske, køle-, ventilations- og brandbeskyttelsessystemer. Når datacenteret står færdig, vil det levere en samlet kapacitet på 31,5 MW.
Manden bag GK’s servicevækst får nøglerolle i Caverion
– Vi er stolte af, at Caverions ekspertise og resultater inden for levering af teknologisk avancerede projekter har overbevist internationale investorer og udviklere af store industrielle og datainfrastrukturprojekter, siger Ville Tamminen, CEO for Caverion Finland, EVP.
Udvidelsen af datahallen forventes færdig i efteråret 2026 og har en pris på 50 mio. euro eller omkring 370 mio. kr., oplyser parterne.
Trods den stramme tidsplan, mener Caverion, at de vil kunne levere til tiden og med den høje kvalitet, som projektet kræver.
Markerer en digital udvikling
Hos MCF Group Estonia er der også begejstring at spore for aftale.
Her mener de, at aftalen markerer et vigtigst skridt i den teknologiske udvikling, Estland har gang i.
Caverion opkøber og styrker sin sikringsforretning i Danmark
– Udvidelsen af Greenergy-datacentret markerer næste skridt i udviklingen af AI-klar digital infrastruktur i Estland. At levere projekter af denne type kræver erfaring, som kun kan opnås ved at bygge nogle af verdens mest komplekse tekniske faciliteter, siger Kert Evert, administrerende direktør for MCF Group Estonia.
Datacentret har derudover en bred økonomisk indflydelse for det estiske samfund og kan ifølge parterne være med til at styrke konkurrenceevne, den digitale infrastruktur og hive udenlandske investeringer til landet.
– Kontrakten markerer et nøgleskridt i vores datacenterstrategi. Efterhånden som efterspørgslen vokser, sikrer vores ekspertise sikre og pålidelige løsninger, der skaber reel værdi for kunderne, siger Egidijus Šydeikis, administrerende direktør for Caverion Litauen, som leder Caverions aktiviteter i Baltikum.
