I en tid præget af stigende geopolitisk usikkerhed, øget fokus på kritisk infrastruktur og et generelt skærpet trusselsbillede engagerer stadig flere virksomheder sig i samfundsopgaven med at sikre Danmark.
Blandt disse er automations- og ingeniørhuset Holtec.dk, som arbejder med tekniske løsninger til industrier og forsyning, der ofte er en del af større bygge- og anlægsprojekter.
Cowi giver medarbejdere fri med løn for at gøre tjeneste i uniform
Virksomheder, der er en del af sikkerhedsfirmaet Guard, er netop blevet støttemedlem af InterForce og giver dermed deres medarbejdere fri med løn til tjeneste i Forsvaret og Beredskabet.
Om InterForce
InterForce er et samarbejde mellem Forsvaret og den private og offentlige sektor med det formål at forbedre forholdene for personer med dualansvar og at give Forsvaret og Hjemmeværnet bedre mulighed for at nyttiggøre reservestyrkens kompetencer via erhvervslivets goodwill og samfundssind.
Bravida øger sit bidrag til landets sikkerhed: ”Åbenlyst at påtage os dette samfundsansvar”
– Vi støtter op om Danmark og de værdier, vores samfund bygger på. Det er ikke et spørgsmål om holdning, det er et ansvar. Det ansvar skal erhvervslivet tage på sig, og vi håber, at langt flere virksomheder vil slutte op om vores fælles beredskab, siger adm. direktør Sven Aage Jensen.

– Som en del af Guard arbejder vi med beskyttelse og robusthed i hele Norden. Det er grundlæggende principper i koncernen at tage ansvar. Derfor er det naturligt, at vi også bakker aktivt op om det danske beredskab både teknologisk og menneskeligt, tilføjer han.
Et fælles ansvar
Behovet for reservister og frivillige er steget markant, og hos InterForce påpeger man, at Danmark i dag har relativt få aktive reservister sammenlignet med behovet.
Det betyder, at både Forsvaret og Beredskabet i højere grad er afhængige af opbakning fra arbejdsmarkedet.
Byggeriet træder i karakter for landets sikkerhed
Her ser Holtec.dk beslutningen som en del af en større bevægelse:
– Beredskab er blevet en del af virksomheders risikobillede. Når stabil drift og sikkerhed er afgørende for vores kunder, er det også naturligt, at vi bidrager til samfundets samlede robusthed, siger Sven Aage Jensen.
Elindco giver ansatte løn for at bidrage til Danmarks forsvar
For Holtec.dk og Guard er initiativet et konkret eksempel på, hvordan erhvervslivet omsætter ansvar til handling:
– Ansvar er på dagsordenen i hele Guard. Det handler ikke kun om teknologi, men om at bidrage aktivt til det samfund, vi opererer i. Når vi støtter op om Danmark, gør vi det sammen, og vi gør det med handling, siger Sven Aage Jensen.
