Bedre træningsforhold, renoverede toiletter og indbydende fællesfaciliteter.
I 2024 og 2025 blev 262 millioner kroner omsat til næsten 2.800 personelnære forbedringer på tjenestesteder i hele landet.
De store forbedringer er særligt sket i Holstebro, Varde og Hevring, oplyser Forsvaret.
Her har behovet været stærkt tiltrængt, lyder det.
Skou Gruppen udbygger samarbejde med Forsvaret
– På Dragonkasernen ved Holstebro havde mange års flittig brug af øvelsesterrænet bogstavelig talt sat sine spor, skriver de i en pressemeddelelse.
Terrænet på kasernen i Holstebro blev renoveret og genopbygget, så soldaterne kan træne under bedre og mere tidssvarende forhold.
I Varde havde flere projekter fokus på kasernens sociale rammer. Der blev sat nye møbler op i fritidsrum og lavet en overdækket terrasse ved konstabelmessen, så den kan bruges året rundt.
Generelt er landet skydeterræner blevet løftet af midlerne, oplyser de.
I Hevring Skydeterræn blev der blandt andet etableret en ny bane med tidssvarende kampstillinger, forbindelsesgange og ildafgivelsesanlæg, som giver soldaterne bedre rammer for kamptræning.
