Forventer øget konkurrence på boligmarkedet i 2026

Ejendomsmæglerkæden Home forventer øget konkurrence om boligerne i 2026.
En villavej set fra luften.
Selvom boligkøbsplanerne typisk ligger lavere i årets første kvartal end senere på året, viser de seneste tal, at niveauet i starten af i år ligger lavere end i både 2024 og 2025. Foto: Gettyimages.

Boligmarkedet kan se tilbage på 2025 med markant fremgang i både priser og handler på villaer og rækkehuse.

Det gør, at ejendomsmæglerkæden Home forventer øget konkurrence om boligerne i 2026.

Læs også

2025 satte ny rekord i storbyernes lejlighedssalg

Det hænger sammen med Boligsidens nyligt offentliggjorte udbudstal, som viser, at der ved indgangen til 2026 er 25,5 pct. færre lejligheder og 11,1 pct. færre villaer og rækkehuse til salg end for et år siden.

– 2025 blev et år, hvor der ganske enkelt blev solgt mange boliger – og det er en væsentlig forklaring på, at vi går ind i 2026 med færre boliger at vælge imellem, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent hos Home.

Forventer stigning i huspriserne

Når udbuddet er lavere ved årets start, kan det øge konkurrencen om de mest attraktive boliger i de første måneder af 2026, fremhæver Michael Dalsager.

Danske Bank, som Home er i samme koncern med, forventer en stigning i huspriserne på landsplan med 6,3 pct. i 2026.

Læs også

Boligmangel skyldes aldrig mangel på boliger

En lav rente, stor boliginteresse og det lave udbud mange steder trækker boligpriserne opad. 

– Når udbuddet falder så kraftigt, kan det holde priserne oppe – men det kan også betyde, at aktiviteten begrænses, fordi køberne ikke kan finde det rigtige match, siger Michael Dalsager.

Læs også

3.800 færre huse: Boligudbuddet er markant lavere end sidste år

Relateret indhold