Ny byggekoncern skabes i Norden – omsætter for syv milliarder kroner

Cicura Group bliver en ny førende aktør på entreprenørmarkedet i Norden med hele 47 datterselskaber.
Arne Pedersen, Lundbæk & Hansen Bygningsforbedring, LKA Entreprise og Egon Olsen & Søn. Foto: Gettyimages.

Circura Danmark blev etableret i starten 2025.

Formålet var at styrke branchen og ikke mindst skabe vækst for de fire danske entreprenørvirksomheder, som den svenske Circura-koncern opkøbte i Danmark.

Ikke engang et år senere sker nye store ændringer i koncernen.

Nu etableres Circura Group med base i Norge, Sverige, Finland og Danmark.

Den samlede nordiske aktør består af: Circura Danmark, Circura i Sverige, re:mount i Finland og Vokstr i Norge.

Circura Group omsætter sammenlagt for syv milliarder kroner om året i de fire lande. Og de består af 47 lokale entreprenørvirksomheder fordelt på de fire lande.

Læs også

Svensk opkøb af danske entreprenører – vil udvide i hele landet

– Nu slår vi os sammen med vores kollegaer i Norden for at accelerere vores udviklings- og vækstrejse, siger Louise Strömbeck, administrerende direktør for den nye Circura Group, og fortsætter:

– Vi ser et stort potentiale for at skabe vækst både organisk og gennem nye opkøb. Der er mange virksomheder på det nordiske marked, som er relevante for os, og vi ser frem til at fortsætte med at udvikle den nye gruppe af virksomheder sammen.

Virksomhederne i Circura Group arbejder under samlebetegnelsen bygningsfornyelse, der blandt andet dækker bygge- og infrastrukturservice, forsikringsskader og ombygninger.

Bevarer lokale brands

Hele formålet med Circura Group er at samle lokale aktører under en koncern. Sådan vil de kunne professionalisere branchen og udvikle de bedste virksomheder i den, ifølge dem selv.

Virksomhederne i Circura Group bevarer deres brands, og ejerlederne forbliver aktive i deres virksomheder og fastholder ejerskab i gruppen.

– Fusionen betyder, at vi nu kan tilbyde endnu bedre finansielle muskler til fortsat vækst og udvikling for at udnytte markedsmulighederne, siger Erik Hallert, Partner i Adelis.

Læs også

Bevar eller forklar: Fremtidens transformation kræver nyt fokus

De ønsker at skabe fælles funktioner og processer, hvor de udnytter synergier og stordriftsfordele samt udveksling af viden mellem virksomhederne.

– Vi er imponerede over den udvikling, som Circura og Adelis har skabt på så kort tid, og vi tror fuldt og fast på idéen om at professionalisere denne store og voksende branche. Markedet for Circuras virksomheder vokser uafhængigt af konjunkturerne og på en helt anden måde end den traditionelle byggebranche, der i høj grad er fokuseret på nybyggeri, siger Johan Lilliehöök, administrerende direktør for Nordstjernan.

Relateret indhold