Trafik- og serviceknudepunkter langs E45, Exxit59, som er en del af M+-koncernen offentliggør nu, at Joe & The Juice åbner kædens første danske drive in-restaurant ved Vejle Nord.
– Joe & The Juice er et stærkt, internationalt brand, og vi er glade for, at de har valgt Exxit59 til Danmarks første drive in.
Han fremhæver, at Joe & The Juice passer perfekt ind i Exxit59’s strategi om at udvikle området til et grønnere, mere moderne og attraktivt stop for både pendlere, familier og professionelle chauffører:
Regeringen sikrer over 380 millioner til udfordret motorvej
– Vi arbejder målrettet på at skabe et af landets mest moderne og grønne transportknudepunkter med bedre trafikflow, nye ladeparker, stærke F&B-tilbud og gode opholdsarealer.
Joe & The Juice har allerede overtaget lejemålet og påbegyndt ombygningen.
Den nye drive in-restaurant forventes at slå dørene op i maj/juni 2026.
Rivende udvikling
Exxit59 er i forvejen i gang med en af de mest markante udviklingsfaser i centrets historie, herunder:
• Ny adskillelse af tung og let trafik
• Nedlæggelse af rundkørsel og forbedret fremkommelighed
• En stor, ny overdækket lynladepark med 24 ladepunkter til person- og varebiler (Norlys & Uno-X)
• 20 lynladere til tung trafik på Sysselvej
• Nye opholds- og parkeringsarealer
• Flere faciliteter og et kommende grønt løft af hele område
Ugens udbud: 9 km motorvej i Kalundborg og nyt svømmecenter i Silkeborg
– Vi er i fuld gang med at udvikle Exxit59 til næste niveau, og Joe & The Juice kommer på det helt rigtige tidspunkt. Det er den slags aktører, der gør området endnu mere attraktivt – både for lokale og for de millioner af mennesker, der benytter E45 hvert eneste år, siger Henning Jensen.
