Bygherrer får nu adgang til en ny, praksisnær bæredygtighedsuddannelse udviklet i samarbejde med Build.
Bygherreforeningen og Build – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet og Bygherreakademiet indgår nu strategisk partnerskab, hvor nyeste forskningsviden skal omsættes til operationel viden og konkret handling i byggeriets grønne omstilling.
Formålet er at klæde landets professionelle bygherrer på til at håndtere de stigende krav, dilemmaer og dokumentationsbehov og ikke mindst de igangværende stramninger i bygningsreglementet.
Fem nye vejledninger skal gøre byggepladsen tryggere
Det fortæller direktør Henrik L. Bang, Bygherreforeningen:
– Byggebranchen står midt i en af de mest gennemgribende omstillinger i nyere tid. Det betyder, at bygherrerne skal træffe svære valg tidligt i projekterne, ofte på et usikkert grundlag.
– Vi har brug for at få analyser og forskning om bæredygtighed omsat til, hvordan bygherrerne reelt skal agere i praksis. Med Build som partner kan vi tilbyde bygherrerne et fundament for, hvordan man omsætter den nyeste viden til kloge beslutninger i virkeligheden.
Afgørende efteruddannelse
Kasper Lynge Jensen, der er institutleder på Build, supplerer:

– Udviklingen går så hurtigt i dag, at efter- og videreuddannelse er helt afgørende for at kunne følge med – særligt inden for bæredygtighed, hvor kravene og datagrundlaget ændrer sig fra år til år.
– Men branchen mangler ikke kun nye teknologier; den mangler også bygherrer, som kan navigere i kompleksiteten, balancere dilemmaerne og sætte retningen. Derfor er det et vigtigt skridt, at vi nu sammen med Bygherreforeningen kan tilbyde en uddannelse, der bygger bro mellem forskningsfronten og bygherrernes hverdag.
Dagens Byggeri: Alle har et ansvar for et godt arbejdsmiljø
Den nye uddannelse skal især styrke bygherrernes forståelse for deres handlerum, herunder hvor man som bygherre kan påvirke valg af løsninger, CO2-aftryk, ressourceforbrug og biodiversitet, hvordan man arbejder strategisk med dokumentation, og hvordan man leder den interne forandring, så bæredygtighed bliver en integreret del af organisationens kultur.
– Der findes ingen grunduddannelse til bygherrer, og derfor er det et stort fremskridt at få forskningsverdenen ind i et målrettet uddannelsesforløb. Vi vil sikre, at bygherrerne ikke kun lærer til dagens praksis, men også til de krav, der kommer om tre, fem og ti år, siger Graves Simonsen, der er bæredygtighedschef hos Bygherreforeningen.
Fortsat lav ledighed og ingen tegn på stigning i nær fremtid
Uddannelsen, der er skræddersyet til bygherrer, anlægsherrer og bygherrerådgivere, afholdes i København over fem dage i april-november 2026.
