Når der opstår problemer på et byggeprojekt, er udenlandske entreprenører langt dårligere stillet end deres danske konkurrenter. Et provokerende udsagn, javel, men i en tid hvor udenlandsk arbejdskraft og internationale virksomheder er til konstant debat, er det værd at tænke nærmere over.
Se bare på opførelsen af Nyt Bispebjerg Hospital, hvor den italienske entreprenør i 2024 måtte lide den tort at blive kastet af projektet. Ville bygherren have ophævet kontrakten, hvis entreprenøren havde været dansk? Jeg tror det ikke.
Vi glæder os over dagens EU-dom om mindsteløn
Spørger man hos de udenlandske entreprenører, der har fået ”slag over nakken” og brændt fingrene på store danske anlægsprojekter, er svaret entydigt JA: De føler sig dårligt behandlet. Flere siger, at det er usandsynligt, at de nogensinde kommer tilbage.
Det er værd at slå fast, at nogle af de større byggeskandaler i Danmark i nyere tid har involveret udenlandske entreprenører: Nyt Bispebjerg Hospital, Storstrømsbroen, Niels Bohr Bygningen i København.
Men danske entreprenører rammes også af forsinkelser og budgetproblemer, som vi har set på en række af hospitalsbyggerierne. Og som den førende forsker i megaprojekter, professor Bent Flyvbjerg, har slået fast, så rammer hele 91,5 % af alle byggeprojekter skævt på tid og økonomi. Tendensen er meget klar.
Hammeren falder hårdt på udlændingene
Forskellen på de danske og udenlandske entreprenører ligger med andre ord ikke kun i problemerne, men i håndteringen.
Når 91,5 % af projekterne går skævt, er et centralt spørgsmål, om parterne kan finde gode løsninger i anlægsfasen, eller de må følge konfliktsporet hele vejen til en opslidende, langvarig og dyr voldgiftssag.
Hvorfor er der så meget ballade med de udenlandske entreprenører i Danmark?
Voldgiftsnævnets statistikker viser, at antallet af afgørelser er steget kraftigt de seneste 10–15 år. Konfliktniveauet er ganske højt, og udenlandske entreprenører ender dermed også voldgiftssager, hvor der er stor risiko for at få endnu en lang næse.
Netværk, tillid og de usynlige fordele
Vi ved, at vores evne til at finde løsninger på byggeprojekter ikke kun handler om kontrakter og økonomi, men om relationer og tillid. Danske entreprenører har et naturligt forspring, for de har stærkere relationer til bygherrerne, fagforeningerne og embedsmændene. Når problemerne kommer, kan de trække på tilliden og den sociale kapital, der kan løse op for tvisterne.
Mangel på VVS’ere kan blive en bremseklods for den grønne omstilling
Her er udenlandske entreprenører bagud. De er ikke i etableret i de uformelle netværk og har ikke den samme opsparede tillid. Det gør dem mere sårbare, når projekterne strammer til.
På Bispebjerg-projektet begrundede bygherren ophævelsen af kontrakten med den italienske entreprenør netop med manglende tillid, mens vi har set andre og mere pragmatiske løsninger på andre problemfyldte hospitalsprojekter med danske entreprenører.
Hvad betyder det for fremtidens projekter?
Ingen politikere eller bygherrer vil nogensinde indrømme, at der sker forskelsbehandling mellem danske og udenlandske entreprenører. Men de udenlandske entreprenørers erfaringer bør vække til eftertanke.
Hvis vi fortsætter med en ”model”, hvor udenlandske entreprenører mødes med større uvilje og ofte ender i uløselige konflikter, risikerer vi at skræmme dem væk for evigt, fordi risikoen i Danmark er for stor.
Og det går ikke, for Danmark kan ikke opføre de næste årtiers store bygge- og anlægsprojekter uden internationale kompetencer.
FRI: Enormt positivt med 800 nye uddannelsespladser på engelsk
Det er min erfaring, at når projekter på grund af problemer med blandt andet penge, overenskomster og arbejdsmiljø overgår til at blive styret af følelser og politik opstår der et kortsigtet behov for at placere ansvar og skyld. Det er ofte nemt og bekvemt at placere den skyld hos den udenlandske entreprenør, der står uden ”venner” og netværk.
Den tilgang er ikke i vores langsigtede interesse, heller ikke de danske skatteyderes. Vi kan ikke være tjent med, at projekter trækkes i langdrag og bliver unødigt dyrere, fordi mistilliden får lov til at dominere.
Derfor bør både politikere og offentlige ejere se kritisk indad. Gør vi det godt nok? Har vi et system, hvor udenlandske entreprenører behandles ligeværdigt, og tager vi højde for, at de helt logisk kommer med andre forudsætninger end de danske entreprenører? Det er værd at give en ekstra tanke, i stedet for en negativ automatreaktion.
