Afgangsudstilling sætter fokus på samfundsmæssige udfordringer

Landskabsarkitekternes afgangsudstilling løber snart af stablen og sætter fokus på klimaudfordringer, biodiversitet, bæredygtig byudvikling, sundhedsfremmende landskaber og transformation af den grønne kulturarv.
Tre mennesker kommer gående på en sti ud til vandet.
Projektet 'Rødby Rewilded' af Sofie Bæk Jespersen.

Fra den 8. til 11. oktober løber årets udgave af landskabsarkitekternes afgangsudstilling af stablen på Københavns Universitet, Frederiksberg Campus.

På udstillingen præsenterer 28 nyuddannede arkitekter deres afgangsprojekter.

Fokus for årets udstilling er klimaudfordringer, biodiversitet, bæredygtig byudvikling, sundhedsfremmende landskaber og transformation af den grønne kulturarv.

Læs også

Nyuddannede landskabsarkitekter vinder med vandrig park i Vejle

Udstillingen er inddelt i tre overordnede temaer: ’Naturens genopretning og klimaresiliens’, ’Mennesket i landskabet: sundhed, fællesskab og kulturarv’ samt ’Byudvikling og bæredygtig transformation’.

– Med afgangsudstillingens 23 projekter stiller vi skarpt på, hvordan landskabsarkitekter forholder sig til aktuelle samfundsmæssige udfordringer, siger Sofia von Mehren, nyuddannet landskabsarkitekt og medlem af styregruppen for afgangsudstillingen, og fortsætter:

– Dette samtidig med at vi udfordrer og fornyer fagets praksis omkring udformningen af mere bæredygtige og inkluderende landskaber.

Opfordrer til samtaler

Udstillingen viser, hvordan fremtidens landskabsarkitekter arbejder i forskellige skalaer – fra det store åbne landskab til byens rum.

Læs også

Ung landskabsarkitekt vinder præstigefyldt ingeniør- og rådgiverpris

– Det glæder os, at vi kan videreføre traditionen med Landskabsarkitekternes Afgangsudstilling for syvende år i træk, da den styrker landskabsarkitekternes faglighed, øger synligheden og opfordrer til samtaler om fagets værdiskabelse – både blandt de studerende, de professionelle fagfolk og det bredere samfund, siger Sofia von Mehren.

Relateret indhold