Skou Gruppens seneste årsregnskab viste en øget omsætning, men et markant fald i resultat. Ordrebeholdningen gav dog grundlag for en stabil aktivitet, lød det fra lyder det fra adm. direktør Martin Skou Heidemann.
Nu har entreprenørvirksomheden så indgået to fireårige rammeaftaler om både hovedentrepriser og totalentrepriser med Center for Ejendomme, Region Hovedstaden, og direktøren fortæller, at aftalerne i kombination af stigende aktivitet hos andre større faste kunder betyder, at virksomheden mander op og ser frem mod en fremtid med stabil stigende beskæftigelse på byggerier:

Ledelsesrokade i Skou Gruppen: Fra tømrermester til teknisk direktør
– Det er meget positivt for os, at Region Hovedstaden har valgt os som en af de tre faste samarbejdspartnere inden for hoved- og totalentrepriser på deres bygninger i de kommende fire år.
– Aftalerne er relativt store og har desuden en mulighed for forlængelse, så vi ser ind i en længere periode nu, hvor vi kan opnå stabil stigende beskæftigelse for vores dygtige og loyale medarbejdere.
Større entrepriser på velkendte hospitaler
I kraft af aftalerne kommer Skou Gruppen til at byde på og gennemføre hoved- og totalentrepriser på bl.a. hospitalerne i Herlev, Hillerød, Gentofte og Frederikssund.

– Det er hospitaler, hvor vi i forvejen har haft medarbejdere gående i mange år for at udføre en masse såkaldt spjældarbejde – det vil sige mindre opgaver med vedligeholdelse af bygningerne. Vi har også af og til løst lidt større ting, som lå ud over den rammeaftale, som vi nu har opnået, forklarer viceadm. direktør Jesper Nicolaisen.

Svømmehal-skandale: Skou Gruppen stævner kommune for 48 millioner
Han fortsætter:
– Nu kommer vi til at udføre større entrepriser på selvsamme hospitaler med teams af medarbejdere, som kender hospitalerne rigtig godt, og som arbejder sammen med nye medarbejdere. Vi har nemlig ansat flere nye svende og byggeledere i den seneste tid, netop fordi omfanget af arbejde under rammeaftaler hos store faste kunder som Region Hovedstaden vokser markant hos os, siger han.
Stigende efterspørgsel på eksisterende rammeaftaler
En anden af de større kunder, som Skou Gruppen løser byggeprojekter for gennem rammeaftaler, er Etablissement- og Terrænkommandoen. Her moderniserer, ombygger og udbygger Skou Gruppen Forsvarets ejendomme i Hovedstadsområdet og på Bornholm.

– Med den nye rammeaftale med Region Hovedstaden kommer vi også til at udføre hoved- og totalentrepriser på Bornholms Hospital. Det kommer til at styrke vores tilstedeværelse på Bornholm, hvilket vi også længe har ønsket, siger Martin Skou Heidemann.

MT Højgaard Holding: Mange nye ordrer giver afsæt for fremtidig udvikling
– Ud over den nye rammeaftale med Region Hovedstaden ser vi også en stigende efterspørgsel på eksisterende rammeaftaler, herunder på forsvarsområdet, hvor vi netop har indgået aftale om arbejde for yderligere 11 mio. kroner på Høvelte Kaserne, hvor vi i forvejen har løst en række større opgaver, supplerer Jesper Nicolaisen.
Han forklarer, at de positive udsigter betyder, at virksomheden kan fokusere på større opgaver med at bygge om, bygge ud og bygge til for faste kunder. Desuden medfører den stigende mængde større og mere forudsigelige opgaver, at Skou Gruppen kommer til at beskæftige yderligere mellem 20 og 40 håndværkere, tilføjer han.