Der er nogle forskellige tegn, du med fordel kan lægge mærke til, hvis du har på fornemmelsen, at dine vinduer måske snart skal udskiftes. Hvis du bare ved, hvad du skal være opmærksom på, er det faktisk slet ikke så svært at vurdere.
Du kan læse med her for at blive klogere på, om det er tid til at udskifte dine vinduer.
Dårlig isoleringsevne
Et af tegnene på dårlig isoleringsevne, du nok først bliver opmærksom på, er træk fra vinduerne. Hvis du oplever, at det trækker fra et vindue, betyder det, at fugerne omkring vinduet er utætte, eller at selve vinduet har en dårlig isoleringsevne.
Den nemmeste måde at teste, om dine vinduer er utætte er ved at stille et stearinlys i en vindueskarm – hvis flammen bevæger sig, kan du være sikker på, at der kommer træk fra vinduet. Dug eller kondens nederst på vinduets inderside er også et tegn på, at dine vinduer er utætte. Hvis der er dug på vinduets indvendige side, er det vigtigt, at du udskifter dine vinduer.
Duggen kan nemlig være med til at skabe skimmelsvamp, som hurtigt kan sprede sig til andre steder i dit hjem. Du kan teste fugernes tilstand ved at undersøge vinduet udefra og kigge efter utætheder eller sprækker. Hvis dine vinduer eller fuger er utætte, skal du begynde at overveje, om det er på tide at udskifte vinduerne i den nærmeste fremtid.
Slidt eller råddent træ
Det danske klima med regn, kulde, frost og fugt sætter sit præg på dine vinduer. Især trævinduer kræver noget ekstra vedligeholdelse, fordi de efterhånden vil blive slidt ned eller rådne.
Det er vigtigt, du er opmærksom på, om træet er ved at rådne. Derfor skal du holde øje langs kanten af vinduet, hvor eventuelle tegn på råd typisk vil vise sig først. Samtidig er det værd at lægge mærke til, om der er nogle områder, hvor træets maling er revnet eller skaller af. Malingen er nemlig med til at beskytte træet, og hvis det er skallet af, vil fugten have de bedste betingelser for at trænge ind i træet.
Du kan teste for fugt ved at stikke en spids syl ind i træet. Hvis sylen synker mere end 3 millimeter ind, er træet fugtigt eller direkte råddent. Hvis træet er råddent, er der ingen tvivl om, at du skal udskifte vinduet. Du kan tjekke udvalget af vinduer ud her.