842.000 m2 offentlige bygninger – eller hvad der svarer til omkring 120 fodboldbaner – skal energirenoveres om året, når Danmark skal leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv.
Her skal 3 % af den offentlige bygningsmasse energirenoveres årligt, og det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året, lyder vurderingen fra Dansk Industri (DI):
– Vi står overfor en enorm opgave med at energirenovere de offentlige bygninger. En stor del af dem har i dag meget dårlige energimærker og trænger derfor virkelig. Udover at man skal leve op til kravene, vil man derfor samtidig opleve, at energirenoveringerne vil føre til lavere energiregninger og bedre indeklima, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.
Rapport: Sådan skal branchen renovere for bedre klima – og økonomi
Mange danskere mærkede for alvor konsekvenserne af de offentlige bygningers ringe energimæssige stand ifm. den energikrise, der blev udløst med Ruslands invasion af Ukraine.
Bl.a. blev temperaturen i offentlige bygninger skruet ned på 19 grader, og lignende scenarier kan undgås i fremtiden med mere energieffektive bygninger, der samtidig leverer et bedre indeklima.
Domicil i Middelfart skærer over 70 % af energiforbruget
Renoveringsopgaven, der har et omfang på 2,4 mia. kroner om året, skal senest begynde i 2026.
Derfor skal planlægsarbejdet igangsættes hurtigst muligt i gang, så virksomhederne kan komme i gang med renoveringen i tide, lyder det fra Rasmus Brandt Lassen:
– En så omfattende opgave er ikke noget, man bare lige sætter i gang med en underskrift. Det kræver planlægning og afklaring omkring finansieringen. Så det haster at få sat gang i de mange energirenoveringsopgaver.