Byggeriet bliver overset i vigtig ny aftale om forskningsmidler

Politisk aftale om fordelingen af 5,5 mia. kroner til forskning i fremtidens løsninger inden for klima, sikkerhed og sundhed mangler et mere specifikt fokus på byggeriet, vores byrum og arealer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop meldt ud, at regeringen har indgået aftaler med Folketingets partier om fordelingen af 5,5 mia. kroner til forskning i fremtidens løsninger inden for klima, sikkerhed og sundhed.

Aftalerne skal ifølge ministeriet løse nogle af samfundets største udfordringer, og i FRI er vi positive over de overordnede ambitioner.

Læs også

Dagens Byggeri: Regeringens uddannelsesrecept er klar – fra 2030

De tydelige investeringer i klima, teknologi og grøn forskning er vigtige for at sikre udviklingen af viden på højt niveau i Danmark, for at sikre danske arbejdspladser og danske virksomheder.

Men vi savner, at der bliver sat et mere specifikt fokus på byggeriet, vores byrum og arealer.

Læs også

Sådan kan virksomheder beholde deres ældre medarbejdere

Byggeret er en af de sektorer, der har meget stor indvirkning på klimaet, og det er derfor et vigtigt område at sætte ind på, når fremtidens løsninger skal findes.

Derfor er der brug for en styrket indsats ift. at håndtere både klimaforandringer og klimabelastningen fra byggeri og anlæg.

Det havde været en stærk politisk tilkendegivelse, hvis der var oprettet en ny forskningsmission med netop dette formål.

Relateret indhold