En af Danmarks største og mest markante byudviklinger tager nu hul på endnu en stor etape.
Nordsøkvarteret bliver et af de næste store udviklingsområder i Nordhavn og omfatter ca. 740.000 m2 i den vestlige del af området nord for Skudeløbet og Skudehavnen.
Næste væsentlige skridt bliver en projektkonkurrence, hvor fem arkitekt- og rådgiverteams skal udarbejde forslag til en samlet masterplan for det nye kvarter.
Vinderen af ny havnepark i København er fundet
Dermed begynder arbejdet med at sætte de overordnede rammer for et område, der kommer til at præge bygge- og anlægsaktiviteten i Nordhavn langt ind i det kommende årti.
Projektkonkurrence og masterplan
Forud for konkurrencen indsamles erfaringer og perspektiver fra blandt andre beboere, besøgende og brugere af Nordhavn. Inputtene skal indgå i arbejdet med konkurrenceprogrammet, som de fem teams efterfølgende skal arbejde ud fra.
Første del er en online spørgeskemaundersøgelse, og der er lagt op til flere engagementstiltag i forbindelse med planlægningen.
Helt nyt byområde på vej i København
For byggebranchen er det imidlertid især den efterfølgende projektkonkurrence og masterplan, der bliver interessant. Masterplanen skal fastlægge den samlede retning for Nordsøkvarteret og danne grundlag for den videre planlægning og udbygning.
Byudvikling frem mod 2040
Der er samtidig tale om et projekt med en lang tidshorisont.
Den første lokalplan for Nordsøkvarteret forventes vedtaget i 2029, mens selve udviklingen af området ventes at fortsætte helt frem mod 2040.
By & Havn udskriver park-konkurrence ved populær badezone
Nordsøkvarteret føjer sig dermed til den omfattende transformation af Nordhavn, hvor tidligere havne- og erhvervsarealer over en længere årrække er blevet og fortsat bliver omdannet til nye bykvarterer.
