Ældrebølgen vokser, men plejehjem står tomme

Danmark står foran en markant vækst i antallet af ældre, men udviklingen peger ikke entydigt mod behovet for flere plejehjemspladser.
Tomme boliger tvinger flere steder kommuner til at gentænke fremtidens plejeboliger. Her ses plejehjemmet Østergården i Gørding. Foto: Esbjerg Kommune.

Byggebehovet på ældreområdet bliver en stadig større del af den kommunale dagsorden i de kommende år. Danmarks befolkning bliver ældre, og ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning ventes personer på 70 år og derover at vokse fra 16 % af befolkningen i 2026 til 19 % i 2040.

Udviklingen peger umiddelbart mod et stigende behov for boliger og faciliteter til ældre, men billedet er ikke så enkelt. Flere ældre bliver boende længere i eget hjem, og samtidig varierer den demografiske udvikling betydeligt fra kommune til kommune.

Læs også

Potentialet for plejehjem er stort: Nrep går ind i svensk milliardforetagende

Det efterlader kommuner og ejere med den udfordring, at der på længere sigt skal være kapacitet til flere ældre samtidig med, at eksisterende plejehjem nogle steder allerede i dag har ledige boliger.

Et paradoks, som er aktuelt på plejehjemmet Østergården i Gørding ved Esbjerg, hvor 11 af plejehjemmets 37 pleje- og ældreboliger i øjeblikket står tomme.

Eksisterende kapacitet skal gentænkes

De tomme boliger betyder nu, at fremtiden for Østergården skal undersøges, og i september inviterer Esbjerg Kommune interessenter omkring plejehjemmet til dialog om, hvordan stedet kan udvikles og fremtidssikres.

Dermed bliver spørgsmålet ikke alene, hvor mange plejehjemspladser der skal være, men hvordan den eksisterende kapacitet skal indrettes og anvendes i takt med, at behovene ændrer sig.

Læs også

DI: Der skal bygges flere plejehjem

– Det nuværende antal tomme boliger på plejehjemmet Østergården er i længden ikke bæredygtigt. Derfor inviterer vi nu alle, der har en interesse i eller berøring med plejehjemmet til et møde, hvor vi sammen vil sætte fokus på, hvordan vi bedst kan udvikle og fremtidssikre plejehjemmet, siger formand Tina Skov Larsen, Sundhed, Omsorg & Socialudvalget i Esbjerg Kommune.

Flere ældre er ikke lig med samme behov

Udviklingen på Østergården illustrerer samtidig, hvorfor den demografiske udvikling ikke uden videre kan omsættes til et tilsvarende antal nye plejehjemspladser.

En analyse fra KL viser, at antallet af plejehjemsbeboere ganske vist er steget, men langt langsommere end antallet af ældre. I 2023 boede omkring 55.600 personer på plejehjem i løbet af året, mens andelen af ældre, der bor på plejehjem, er faldet.

Ifølge KL kan udviklingen blandt andet hænge sammen med ændret visitation og et øget fokus på, at ældre bliver længst muligt i eget hjem.

Læs også

Aarsleff samler hele byggeforløbet i nyt domicil

Det ændrer imidlertid ikke på det langsigtede demografiske pres. Tværtimod betyder udviklingen, at kommunerne skal ramme en bevægelig efterspørgsel, når eksisterende plejehjem skal renoveres, ombygges eller suppleres med nye tilbud.

Relateret indhold