Indvendig efterisolering fjerner fugtproblemer i lejlighed

Et fugtmålingsprojekt udført for AKB København lover godt for ældre ejendomme plaget af fugt, skimmel og varmetab.
Etageejendomme som Tagensvej 187 i København kan hurtigt efterisoleres indvendigt med Multipor, som også bekæmper fugtproblemer inden døre. Pressefoto.
Etageejendomme som Tagensvej 187 i København kan hurtigt efterisoleres indvendigt med Multipor, som også bekæmper fugtproblemer inden døre. Pressefoto.

Indvendig efterisolering kan ikke alene styrke en bygnings energibesparelse, men optimerer også indeklimaet og minimerer risikoen for skimmelproblemer. I hvert fald hvis opgaven udføres med det diffusionsåbne og aktivt fugtregulerende Multipor isoleringssystem.

Det dokumenterer et fugtmålingsprojekt udført i en gavllejlighed for boligselskabet AKB på Tagensvej i København. Her er stuevæggen ud mod gavlen blevet efterisoleret med Multipor isoleringssystem i januar 2016. Indbyggede fugt- og temperaturmålere mellem indersiden af ydervæggen og den kolde side af isoleringspladerne har efterfølgende løbende målt effekten af efterisoleringen.

Tallene taler deres eget tydelige sprog: Der er nemlig sket en markant forbedring af de temperatur- og fugtmæssige forhold, der har betydning for indeklimaet.

– Vi er yderst tilfredse med løsningen, og de flotte måleresultater bekræfter fuldstændigt den oplevelse, vi har, når vi opholder os i stuen. Indeklimaet er blevet væsentligt bedre, og samtidig holder væggen meget bedre på varmen. Forskellen er især tydelig i de kolde måneder, når vinden står lige ind på gavlen. Vi har derfor besluttet os for også at få efterisoleret soveværelsesvæggen ud mod gavlen, siger Jens Simonsen, der bor i lejligheden sammen med sin kone og selv er tidligere vicevært i ejendommen.

Undgår udvendig arbejde

Gavllejligheder i ældre etageejendomme uden hulrumsisolering er særligt udsatte for fugtproblemer og dermed skimmelsvamp, da ydervæggene er kolde. Det var baggrunden for, at man i AKB København netop valgte at undersøge effekterne af en indvendig efterisolering i en af ejendommens gavllejligheder.

– I branchen er vi generelt på udkig efter effektive og enkle alternativer til udvendig efterisolering. Løsningerne skal samtidig være mindre omkostningstunge, mindre tidskrævende og gerne give mindre gener for beboerne, mens arbejdet står på, siger ejendomsleder Mads Juncker.

– Måleresultaterne viser umiddelbart, at isoleringssystemet regulerer både fugten og temperaturen så effektivt, at løsningen også vil forebygge skimmelangreb, hvilket er noget, vi har stor opmærksomhed på. Vi er derfor spændte på at se, hvordan tallene udvikler sig det næste års tid, hvor vi fortsætter med at måle fugt og temperatur i lejligheden, uddyber han.

Reduceret byggetid

Selve isoleringssystemet er både diffusionsåbent og kapillaraktivt og regulerer derfor effektivt rumfugten i lejligheden. Systemet monteres helt uden brug af dampspærre.

– En af de helt store fordele for beboerne er, at vi som udførende ikke har brug for megen plads under arbejdet, og der er heller ikke behov for genhusning. På Tagensvej kunne vi nøjes med at opsætte en støvvæg halvanden meter ud fra væggen, så resten af stuen kunne bruges, mens vi rensede af, skar pladerne til og efterfølgende fik dem klæbet dem op og pudset, fortæller Bjørn Nørgaard, som er indehaver af Elementmontøren i Frederiksværk.

– Fordi løsningen er så simpel og relativt hurtig at lave, kan den for eksempel også udføres som en del af den almindelige vedligeholdelse af lejligheder i forbindelse med en flytning. Det er en enkel måde at få opgraderet lejligheden på, så man både sparer på varmen og får et behageligt indeklima uden fugt- og skimmelproblemer, understreger han til slut.

Måleresultaterne viser umiddelbart, at isoleringssystemet regulerer både fugten og temperaturen så effektivt, at løsningen også vil forebygge skimmelangreb, hvilket er noget, vi har stor opmærksomhed på.

Relateret indhold