Antallet af korte lærepladsaftaler er steget til et rekordhøjt niveau.
Efter at være faldet fra 7.536 i 2021 til 6.320 i 2023 er tallet oppe på 7.596 i 2025.
Samtidig er andelen af korte lærepladsaftaler blandt alle indgåede lærepladsaftaler rekordhøj.
I 2025 er tallet 18,2 pct. I 2021 og 2023 var det hhv. 16,3 pct. og 14,3 pct.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Fagbevægelsens Hovedorganisation baseret på tal fra Undervisningsministeriet.
Branchen mangler lærepladser – ikke elever
På nogle erhvervsuddannelser er mere end seks ud af ti lærepladsaftaler indgået i 2025 en kort aftale. Det gælder uddannelserne til murer, vvs-energi, bygningsmaler, træfagenes byggeuddannelse (tømrer, gulvlægger, tækkemand) og elektriker.
For alle disse uddannelser gælder desuden, at andelen af korte lærepladsaftaler er vokset med mindst 6 procentpoint fra 2022 til 2025. For uddannelsen til murer er det hele 11 procentpoint.
Stik imod hensigten
Hos 3F vækker udviklingen bekymring.
– Det er en meget problematisk udvikling, som vi tager meget alvorligt, siger uddannelsespolitisk ansvarlig i 3F, Søren Heisel.
De korte lærepladsaftaler betyder, at en lærling efter aftalens udløb skal indgå en ny lærepladsaftale – og ikke nødvendigvis hos den samme virksomhed.
Vi har lærepladserne, men mangler lærlingene
Det gør det utrygt at være lærling, lyder det fra fagforbundet.
– Aldrig har flere elever indgået korte uddannelsesaftaler. Det er stik imod hensigten med korte aftaler, som vi i 3F ved flere lejligheder har forsøgt at begrænse, siger Søren Heisel.
Muligheden for at tage en lærling i en begrænset del af uddannelsesforløbet frem for at forpligte sig til hele hovedforløbet blev oprindeligt indført for at aktivere virksomheder, som af forskellige årsager ikke kan varetage et helt uddannelsesforløb.
Men ifølge den uddannelsespolitiske ansvarlige bliver muligheden misbrugt af også store virksomheder.
Bygherrer får hjælp til at sikre flere unge plads på byggeprojekter
– Aftalen om, at det skulle være en mulighed at indgå i korte uddannelsesforløb, var tænkt som en undtagelse og er i mine øjne en løsning, som for eksempel nye arbejdsgivere til nød kan få mulighed for at anvende, når de begynder at tage elever, siger Søren Heisel og fortsætter:
– Men det er desværre ikke (kun, red.) de helt små eller nystartede virksomheder, der benytter korte uddannelsesaftaler. Det er også de helt store, som har hundredvis af ansatte, og som har haft lærlinge i årtier. Jeg forventer af de arbejdsgivere, der er veletablerede og vant til elever, at de indgår almindelige, lange uddannelsesaftaler med de unge mennesker.
