I år er det 10 år siden, vi for første gang for alvor stiftede bekendtskab med begrebet Greater Copenhagen. I løbet af dette årti er regionen vokset markant og er i dag en af Nordeuropas stærkeste metropoler med 4,6 millioner indbyggere, 23.000 grænsependlere, en erhvervsaktivitet, der er næsten fordoblet, samt Nordens største lufthavn. Det fremgår af jubilæumsrapporten ’En vækstmotor i Europa’, der er udarbejdet af Øresundsinstituttet.
Greater Copenhagen kaldes ofte for et innovationshub inden for teknologi, forskning samt videnskab, og sandt er det, at de mange videns- samt uddannelsesinstitutioner sætter sit tydelige aftryk på regionen. Med 14 universiteter, universitetsfilialer og professionshøjskoler, 145.000 studerende samt knap 9.000 ph.d. studerende er Greater Copenhagen en af Nordens førende forskningsregioner.
Fire strategiske målsætninger
Disse karakteristika har helt naturligt også sat sit aftryk på byggeriet i og udviklingen af hovedstadsområdet, hvor By & Havn som byudviklingsselskab, grundejer og havnemyndighed spiller en markant rolle. By & Havn ejes 95 % af Københavns Kommune og 5 % af staten. I takt med udviklingen af Greater Copenhagen som koncept er der i hovedstadsområdet over årene skudt mange spændende og innovative byggeprojekter op af jorden.
By & Havn er selv bygherre på nogle af dem, men hovedparten af de øvrige projekter i hovedstaden tegnes af institutionelle investorer, der har købt byggegrunde til deres projekter. By & Havns fingeraftryk på byudviklingen er imidlertid tydeligt ud fra de fire strategiske målsætninger, man har sat sig frem mod 2030, nemlig energieffektive og klimabevidste valg, social bæredygtighed, ressourceanvendelse med omtanke samt mere bynatur, grønne og blå rekreative arealer.
Emissionsfri byggepladser
By & Havn afprøver emissionsfri bygge- og anlægspladser i konkrete projekter – blandt andet ved Kranparken i Nordhavn og anlægget af en aktivitetsplads under metroen nær Orientkaj. Forsøgene giver praktisk erfaring med, hvor langt teknologien, maskinerne og markedet er i dag. Hvad kan elektrificeres allerede nu, hvor opstår der udfordringer med kapacitet, strømforsyning og logistik, og hvor skal kravene udvikles gradvist? Målet er at afprøve og teste, så man på sigt kan være med til at skubbe branchen i en mere emissionsfri retning.
Certificering og lavemission
Lige fra By & Havn så dagens lys i 2007 har bæredygtighedsagendaen for hovedstadens nye bykvarterer været i fokus, og den er blevet håndhævet med fast hånd. Blandt andet gennem salg af byggeretter, hvor køberne gennem en længere årrække er blevet mødt med krav om DGNB Guld-certificering. Siden lagde man i 2024 endnu et lag på, idet nye byggeprojekter ligeledes skal leve op til kravene i Bygningsreglementet om lavemission.
– En DGNB-certificering gør det muligt at prioritere en række forskellige parametre, så der måske ikke er så meget fokus på byggeprojektets CO2-aftryk. Derfor har vi valgt også at stille krav om lavemission. Selv om det naturligvis i sidste ende er bygherre, der bestemmer den endelige udformning, indgår alle byggeprojekter i vores CO2-regnskab i form af en LCA-analyse over en periode på 50 år, fortæller Christine Rich, der er By & Havns projektchef for ESG.
Alt det mellem bygningerne
På Levantkaj anvender By & Havn en ny LCA-model til at tænke klimaaftrykket ind allerede i de tidlige valg om bykvarterets udformning. Modellen ser ikke kun på bygningerne, men også på alt det, der skal få byen til at fungere mellem husene, det vil sige veje, kajkanter, kanaler, jordarbejde, materialer og byggemodning. Det giver mulighed for at vurdere CO2, økonomi og bykvalitet samlet, før de store beslutninger låses fast. Man kan sige, at fremtidens byggeri begynder længe før facaderne tegnes, og at klimabevidst byudvikling handler om at stille de rigtige spørgsmål helt fra start og opnå bedst mulig beslutningsstøtte.
Er sit ansvar meget bevidst
ESG står for Environmental, Social og Governance. Konceptet bruges af investorer, myndigheder og kunder til at vurdere virksomheders langsigtede risici og ansvarlighed, og Christine Rich føjer til, at ambitionen er, at nye byområder fremadrettet skal certificeres til DGNB Platin. Hun har et bredt indblik i bæredygtighedsdagsordenen set i relation til By & Havns forretningsområder.
– Det overordnede ansvar i forhold til eksempelvis lokalplaner ligger naturligvis hos politikerne, men som organisation og byudviklingsselskab er vi meget bevidst om, hvorledes vi kan være med til at præge udviklingen. Alene i 2025 solgte vi byggeretter svarende til 100.000 etagemeter, og flere store projekter som f.eks. Levantkaj og Kløverparken er på vej. Der bygges rigtig meget, så når vi stiller krav, er det virkelig noget, der batter, uddyber Christine Rich.
Transparens i samarbejdet
At det store bæredygtighedsregnestykke er mere komplekst end som så, er hun imidlertid godt klar over. Innovationen i byggeriet ligger hos bygherre og investor, men By & Havn er med til at gøde vejen for bæredygtighedstanken. Man er dog godt klar over, at man ikke kan presse citronen for hårdt. At bygge klimavenligt kan være dyrere end at bygge traditionelt, så derfor er det en balancegang at stille de rette bæredygtighedskrav ved salg af byggeretter.
– Det synes jeg faktisk, vi er lykkedes rigtig godt med, blandt andet fordi vi gør os umage for at være transparente i forhold til det samarbejde, vi har med de interesserede bygherrer og investorer. Eksempelvis i forhold til, hvad der rent byggeteknisk kan lade sig gøre. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at vi arbejder strategisk med vores mål for CO2-reduktion, forklarer Christine Rich, der samtidig
understreger vigtigheden af et blandet bymiljø som en konkret del af byudviklingen.
Der skal være plads til alle
I nye bykvarterer er der plankrav om 25 % almene boliger, og By & Havns strategiske mål er, at 25-40 % af boligerne i bykvartererne skal være almene. Målet er at udvikle nye bydele med plads til flere indkomstgrupper, boligformer og livsfaser og at bygge social bæredygtighed ind i byen fra starten. Det er især den videre udvikling af Nordhavn, der bruges som et prisme for målsætningen om at opnå op til 40 % almene boliger i udvalgte nye bykvarterer.
– Man taler så meget om prisniveauet på boligmarkedet, men når vi sælger en byggeret til et almennyttigt boligselskab, køber bygherre til en væsentlig lavere pris end en privat investor. Det er et princip, der er helt faste rammer for, og det er et vigtigt greb i bestræbelserne på at understøtte de blandede bymiljøer. Afsættet for vores arbejde er, at der skal være plads til alle, siger Christine Rich, som understreger, at der blandt bygherrer og investorer er bred forståelse for den strategi, som By & Havn har lagt for dagen.
Mere plads til fællesskab
Selv om ambitionerne er høje, kan By & Havn ikke løfte opgaven alene. Det kræver opbakning fra hele byggeriets værdikæde, og den opbakning mener Christine Rich bestemt er til stede. Hun oplever stor lydhørhed for de værdier, By & Havn står for. Værdier, som også i fremtidens byggeri vil blive værdsat sammen med byrum, der i høj grad vil være præget af plads til fællesskaber samt ikke mindst en helt ny æstetik i byrummet, der vil understøtte denne udvikling.
– Det vil også handle om at sætte pris på en æstetik, der baserer sig på transformation af den eksisterende bygningsmasse. By & Havn har f.eks. transformeret de gamle pakhuse på havnen – naturligvis med respekt for den bygningsmæssige kulturhistorie. Når jeg kigger i krystalkuglen, tror jeg desuden, vi kommer til at opleve byggeri med færre kvadratmeter pr. individ, men til gengæld flere kvadratmeter til fællesskaber og lokale energifællesskaber, slutter Christine Rich.
