Dansk Håndværk om begrænsning af korte lærepladsaftaler: ”Risiko for, at vi skyder os selv i foden”

Ovenpå nye tal, der viser en stigning i korte lærepladsaftaler, vil 3F begrænse antallet af de korte aftaler. Dansk Håndværk advarer imod det.
- Der skal være et hensyn til lærlingene, men der skal også være et hensyn til virksomhederne, lyder det fra direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen. Foto: Dansk Håndværk.

Som Dagens Byggeri fortalte i går, vil 3F begrænse antallet af korte lærepladsaftaler.

Anderledes forholder det sig hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk, som vil være ærgerlig over at fjerne korte lærepladsaftaler.

– Vi skal passe på, at vi ikke bare skaber nye problemer for os selv. Der er en risiko for, at vi skyder os selv i foden, for muligheden for korte aftaler har altså fået nye virksomheder til at tage et uddannelsesansvar, siger direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.

Udmeldingerne kommer ovenpå en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Læs også

”Meget problematisk udvikling”: Rekordhøjt niveau af korte lærepladsaftaler

Den viser, at andelen af indgåede lærepladsaftaler i 2025, der er korte, er rekordhøj.

I 2023 lød andelen på 14,3 pct., mens den i 2025 ryger op på 18,2 pct.

Særligt på uddannelserne til murer, vvs-energi, bygningsmaler, træfagenes byggeuddannelse (tømrer, gulvlægger, tækkemand) og elektriker fylder de korte lærepladsaftaler meget. Her er mere end seks ud af ti aftaler en kort aftale.

For alle disse uddannelser gælder desuden, at andelen af korte lærepladsaftaler er vokset med mindst 6 procentpoint fra 2022 til 2025. For uddannelsen til murer er det hele 11 procentpoint.

En volatil branche

Muligheden for at tage en lærling i en begrænset del af uddannelsesforløbet frem for at forpligte sig til hele hovedforløbet blev oprindeligt indført for at aktivere virksomheder, som af forskellige årsager ikke kan varetage et helt uddannelsesforløb.

Det har i sig selv været en succes, lyder det fra Morten Frihagen:

– Især de mindre virksomheder har taget godt imod muligheden for korte aftaler, fordi det har givet dem en mulighed for at etablere en praktikplads. Ofte er de bekymrede over at skulle bekymre sig i en længere periode, fordi de er i tvivl om, hvorvidt de har opgaverne til det.

Læs også

Branchen mangler lærepladser – ikke elever

Derfor ligger der ifølge Morten Frihagen en balancegang mellem at varetage lærlingenes og virksomhedernes interesser.

– Der skal være et hensyn til lærlingene, men der skal også være et hensyn til virksomhederne. Nogle virksomheder er bekymrede for at binde sig i hele perioden, for det er en volatil branche, hvor opgaverne svinger, og det kan være svært at kigge langt ud i fremtiden.

Det er dog ikke kun de mindre eller nystartede virksomheder, der gør brug af muligheden for korte lærepladsaftaler, lyder kritikken blandt andet fra 3F.

Når det gælder de større virksomheder, påpeger Morten Frihagen da også, at de har et større ansvar.

– Har en virksomhed en vis størrelse og mulighed for at se længere ud i fremtiden, skal den selvfølgelig kigge på, om ikke en lang aftale er det rigtige valg.

Kan afholde virksomheder fra at have lærlinge

Adspurgt om, hvordan det er for lærlinge kun at have korte lærepladsaftaler, svarer Morten Frihagen, at det er fornuftigt at kigge på, om de korte lærepladsaftaler bliver lavet efter den optimale model.

– Jeg anerkender, at der ligger en opgave i forhold til at sikre, at lærlinge synes, det er et trygt forløb og har en uddannelsesplan, som de er trygge ved. Det har vi et fælles ansvar for at sikre.

Han påpeger dog, at hvis det bliver for svært for nogle virksomheder at afbryde igangværende lærepladsaftaler, vil det helt afholde nogle fra at ville have lærlinge.

– Der er sager, hvor det ikke er et match – hverken for lærlingen eller virksomheden. Der kan det være meget vanskeligt at lade vejene skilles. Hvis man har svært ved at afbryde forløbet, kan det afholde nogle virksomheder fra helt at have lærlinge.

Læs også

Vi har lærepladserne, men mangler lærlingene

Derfor er der brug for en slags forventningsafstemning mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

– Vi må have en ærlig snak parterne imellem om, hvordan vi håndterer det, hvis det går skævt mellem lærling og virksomhed. Det er en balance, vi er nødt til at få kigget på. Der er argumenter på begge sider af bordet, som vi er nødt til at tage højde for.

Og så påpeger han, at det ikke er urimeligt af virksomhederne i byggebranchen at stille krav til sine lærlinge.

– På andre uddannelser stilles der også krav, ift. hvis eleven ikke performer, ikke møder op, ikke deltager i undervisning. Der ligger også en forpligtelse for eleven om at leve op til de forventninger, virksomheden har til lærlingen.

Ikke udelukkende negativt

Adspurgt om, hvad unge mennesker, der overvejer at tage en håndværkeruddannelse, tænker om udsigten til korte lærepladsaftaler, peger Morten Frihagen på, at det i sin essens er et spørgsmål om kommunikation.

Læs også

Lærlinge udsat for dårligt arbejdsmiljø i tv-program: “Fuldstændig horribelt”

– Vi har et ansvar for at sikre, at unge mennesker har lyst til at tage en håndværksuddannelse. Men jeg tror ikke nødvendigvis, det kun er et spørgsmål om korte lærepladsaftaler, siger Morten Frihagen og fortsætter:

– Det handler om, at vi giver dem et trygt forløb, og at vi får kommunikeret, hvordan det er. Det er ikke udelukkende negativt for en lærling at være i flere virksomheder. Det kan i nogle tilfælde være ganske givende at prøve forskellige ting i forskellige virksomheder.

Relateret indhold