Et nyt bofællesskab skal bygges på Halmstadgade i Aarhus, hvor indflytterne får boliger på 50 –90 kvm.
Det kommende bofællesskab skiller sig ud fra de fleste andre bofællesskaber i byen ved at være rettet mod seniorer.
– Vi har brug for flere forskellige boliger i Aarhus, så der er noget at flytte efter, når behovene ændrer sig gennem livet, siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, og fortsætter:
4.200 boliger kan lande udenfor Aarhus
– Når seniorer får attraktive muligheder for at flytte fra en stor bolig til noget mindre, kan det samtidig frigøre boliger til for eksempel børnefamilier. På den måde kan ét nyt boligprojekt være med til at skabe plads til flere aarhusianere.
Kommunen håber, at flere attraktive boliger til seniorer kan gøre det lettere at flytte fra en større bolig til noget mindre, når behovet er til det.
Det planlagte bofællesskab får fælleshave, væksthus, fællesarealer og mindre opholdssteder, som skal give mulighed for både fælles aktiviteter og spontane møder mellem naboer. Samtidig får boligerne private udearealer.
Dagligvarebutik og lokale aktører
Projektet skal opføres på hjørnet af Halmstadgade og Nehrus Allé, tæt ved et letbanestop og den gamle journalisthøjskole.
Grønt lys til 60 nye boliger i Aarhus’ største byudviklingsområde
Bygningen bliver op til seks etager og så skal der efter planen være en 1.200 kvadratmeter stor dagligvarebutik i stueetager.
Bag projektet står ejendomsudvikler Innovater, som ønsker at inddrage de kommende beboere tidligt i udviklingen af bofællesskabet gennem en såkaldt skabergruppe.
– Vi vil skabe et bofællesskab, hvor de kommende beboere får mulighed for at være med til at forme det sted og det fællesskab, de skal være en del af. Samtidig vil vi gerne åbne projektet mod lokalområdet og bygge videre på de fællesskaber og aktiviteter, der allerede findes her, siger udviklingsdirektør i Innovater, Andreas Bagunck.
