Akku-værktøj til 18 volt er kommet for at blive, fordi det kombinerer det handy og kompakte med det kraftfulde. Makitas nye XPT-serie, Extreme Protection Technology, sætter med sine 18 volt fart på arbejdet. Maskinerne stoppes ikke af støv, fugt eller vand, som effektivt holdes ude.
Slagboremaskinen Makita DHP482 er nem at håndtere, selv om pladsen er trang. Den er kun 19,8 centimeter lang og vejer blot 1,5-1,7 kg alt efter batterivalg. Hastigheden er nu øget til 1.900 omdrejninger pr. minut.
Bore-skruemaskinen Makita DDF482 er lige så hurtig, let og kraftfuld. Begge akku-værktøjer har et tilspændings-moment på hele 62 Nm og et ekstra holdbart gearsystem, hvor alt er konstrueret i metal.
Skruemaskinen Makita DTD152 er med 2.900 omdrejninger pr. minut og et moment på 165 newtonmeter et både hurtigt og stærkt akku-værktøj.
Ergonomisk håndtag
Selve arbejdet med de tre nye maskiner er ifølge Makita både komfortabelt og effektivt, fordi der er maksimalt tryk på bit og bor med det ergonomiske håndtag. Det har en speciel U-form mellem tommel- og pegefinger samt et blødt, riflet gummigreb, som gør det let at holde fast – også ved enhåndsbetjening.
Maskinerne har overbelastningsbeskyttelse og LED arbejdslys med før- og efter funktion. Leveres med batterier fra mellem 1,5-5,0 amperetimer, og med lynopladeren er et batteri på 3,0 amperetimer klar på 22 minutter.