Enhver der har skullet forklare, hvordan en opgave udføres via mail eller telefon, ved, at det er svært og ofte blot fører til misforståelser.
Men der er hjælp at hente hos BYG-DET.TV, som tilbyder en anden og mere visuel løsning i form af instruktionsfilm i god kvalitet, hvor nogle af landets dygtigste håndværkere viser, hvordan forskellige byggeprodukter skal anvendes. Det kan være alt fra montering af en skillevæg til støbning af et gulv eller noget helt tredje.
Sammen med en række erfarne fotografer og filmfolk tilbyder vi produktion af alt fra korte instruktionsvideoer til brug på nettet, til avancerede vejledninger over flere afsnit, der forklarer, hvordan et produkt benyttes.
Indehaver John Kastrup-Nilsson BYG-DET.TV
Både let og avanceret
Det er den nystartede virksomhed Byg-Det.tv, der med base i Hedehusene er klar med et nyt koncept til byggeriets leverandører og landets byggemarkeder. Bag firmaet står John Kastrup-Nilsson, der har årelang erfaring med salg, ledelse, undervisning og formidling til blandt andre Jyllands-Posten og magasinet Gør Det Selv.
– Sammen med en række erfarne fotografer og filmfolk tilbyder han produktion af alt fra korte instruktionsvideoer til brug på nettet, til avancerede vejledninger over flere afsnit, der forklarer, hvordan et produkt benyttes, siger John Kastrup-Nilsson.
Gør opgaven lettere
Byggeriets leverandører kan servicere byggemarkeder og tømmerhandlere bedre. Ofte må leverandørerne selv forklare kunderne, hvordan de mange produkter skal bruges korrekt. Og uanset trykte vejledninger, så er det ikke nogen nem opgave.
Ifølge BYG-DET.TV, har firmaerne nu mulighed for med små instruktionsfilm at vise kunderne præcist, hvordan en opgave skal løses.
Virksomheden tilbyder løsninger i alle kendte formater og producerer – ud over instruktionsfilm – også biograf- og tv-reklamer i HD-kvalitet. Filmene optages i eget studie, men der er også mulighed for at optage ude i virksomhederne eller på byggepladser, hvor produkterne anvendes.