Lars Bo Lindblad er tiltrådt som bestyrelsesmedlem i skala architecture, der især arbejder inden for læring, bolig, pleje, kultur, landskab og byrum, erhverv, bygherrerådgivning samt transformation.
Det nye bestyrelsesmedlem har betydelig erfaring fra ledelse på topniveau. Bl.a. som markedsdirektør og partner hos Nordic Office of Architecture og som direktør og partner hos Rubow Arkitekter.
Løfter blikket: Tegnestue bringer kreative profiler ind i bestyrelsen
Den markante tilføjelse til bestyrelsen forventes at styrker virksomhedens fundament og fremtidige strategiske retning. Bestyrelsesformand Bente Damgaard siger:
– Med Lars Bo Lindblad som en del af bestyrelsen tilfører vi endnu en stærk profil, som vil bidrage til vores fortsatte forretningsmæssige og strategiske udvikling. Lars Bo bringer en omfattende erfaring inden for vores rådgivningsområder samt et stærkt netværk i branchen, siger Bente Damgaard.
Dybdegående indsigt og ekspertise
Hun har været formand for bestyrelsen siden starten af 2020 og ser frem til at drage fordel af Lars Bo Lindblads dybdegående indsigt og ekspertise. Selv siger han:
– Det er en spændende arkitektvirksomhed med en lang tradition, stærke værdier og interessante, relevante segmenter, som har stort potentiale for fremtiden.
NIC Denmark tiltrækker stærke profiler til ejerkreds og bestyrelse
Ud over Lars Bo Lindblad og bestyrelsesformand Bente Damgaard består arkitektvirksomhedens bestyrelsen af partnerne Rene Nedersee Andersen og Julie Ankjær.
Skala architecture blev grundlagt i 1986 og beskæftiger cirka 50 medarbejdere fordelt på kontorer i Horsens og København. Blandt projekter, tegnestuen står bag, kan bl.a. nævnes Sundskolen i Guldborgsund Kommune, to børnehus med næsten samme navn i hhv. Vejen- og Aabenraa Kommune og Jels Søbad.