Fremover kan Artelia tilbyde kunderne i Island full-service rådgivning indenfor de klassiske ingeniørdiscipliner i kombination med ekspertise inden for flere fagområder.
Koncernen har nemlig overtaget islandske HNIT Rådgivende Ingeniører – helt i tråd med Artelias strategi om at ekspandere på det nordiske marked og styrke den nordiske del af koncernen.

Specialrådgivning sikrer Artelia solidt årsregnskab
HNIT bliver en del af Artelias Business Unit Nordic, som også omfatter en række kontorer i Danmark og Norge med samlet over 1.600 ansatte.
Artelia Danmark leder Artelia Business Unit Nordics og udgør den største andel af den nordiske forretningsenhed i Artelia Group, og om opkøbet siger Christian Listov-Saabye, der er Executive Director for Artelia Nordics:
– Målet med overtagelsen af HNIT er at udvikle os til en stærk rådgiver i hele Norden. Vores videre vækst vil blive baseret på en endnu stærkere position i Danmark, Norge og Island samt udvikling i de øvrige nordiske lande.
Åbner nye horisonter
HNIT Rådgivende Ingeniører kommer med mere end 50 års erfaring inden for anlægsteknik i Island og et team på 40 medarbejdere.
– Gennem vores operationelle samarbejde samler vi vores ekspertise i en integreret forretningsenhed i Norden drevet af fælles værdier, engagement og høj professionalisme til gavn for både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Det åbner nye horisonter og muliggør udnyttelsen af de mange muligheder, der findes i Norden, siger Christian Listov-Saabye.

Markant vækst betyder flere og nye kvadratmeter til Artelia
Artelia og HNIT har tidligere samarbejdet på flere projekter, heriblandt etableringen af Bus Rapid Transit (BRT) i Reykjavik.