Den 16. marts 2026 tiltrådte Klaus Thomsen som ny direktør for Geberit Danmark, hvor han overtog ansvaret fra Bent Knudsen, der er gået på pension.
Opgaven lyder på at føre leverandøren af sanitetsprodukter og VVS-systemer ind i næste fase af virksomhedens udvikling på det danske marked.
Særligt har Geberit i en årrække styrket sin position inden for det færdige badeværelse med løsninger, der kombinerer funktion, design og dokumenteret teknisk kvalitet.
Fra 5 til 1.000 medarbejdere: Ledelse er at multiplicere sig selv og give plads til konflikter
– Geberit står på et stærkt fundament i Danmark, og jeg ser frem til – sammen med det danske team – at bygge videre på den udvikling, som organisationen allerede har skabt. Vi ser fortsat store muligheder for at styrke Geberits position i markedet, siger den nye direktør og peger på, at virksomheden også fremover vil spille en aktiv rolle i udviklingen af det danske VVS-marked:
– Det har altid været en prioritet for Geberit Danmark at bidrage med innovative løsninger, der sikrer høj teknisk kvalitet og samtidig gør hverdagen lettere for installatørerne. Det fokus vil vi fastholde og videreudvikle.
Det naturlige valg
Klaus Thomsen har haft en lang karriere i Geberit med en bred vifte af roller på tværs af Danmark, Sverige, Schweiz og Nordeuropa.
Mellem 2013 og 2023 arbejdede han hos Danfoss, hvor han havde rollen som salgschef.
Efter sin tilbagevenden til Geberit i 2023 havde han først ansvar for produktledelse i Danmark og har siden december 2023 haft rollen som Director Product Management Northern Europe. Her har han arbejdet tæt sammen med både markeder og organisation om udvikling af produktporteføljen og styrkelsen af Geberits position i Nordeuropa.
Fuldfører 5-årigt generationsskifte – uden at optage lån
Adm. direktør for Geberit i Nordeuropa, Lars Risager, kalder ansættelsen af Klaus Thomsen for det naturlige valg og henviser netop til hans markedsforståelse, international erfaring og et indgående kendskab til virksomheden.
Geberit har hovedkvarter i Schweiz og har mere end 11.000 medarbejdere fordelt på omkring 50 lande.
I 2024 opnåede koncernen en nettoomsætning på 3,1 mia. schweizerfranc svarende til 25,7 mia. kroner.
