Modulbyggeren Adapteo, der i corona-tiden med sine pavilloner til tests og vaccinationer var blandt de én procent største leverandører til den danske stat, åbner nu en afdeling i Letland.
– Vi ser en tydelig efterspørgsel i Letland efter moderne, højkvalitative modulbygninger – især inden for uddannelse og offentlig infrastruktur, siger Jurij Vasiljev, adm. direktør for Adapteo i Estland og Litauen, og fortsætter:
Materieludlejer opkøber og bliver landsdækkende
– Vi har allerede en solid projektbase i Letland, og med et dedikeret lokalt selskab kan vi arbejde endnu tættere sammen med kommuner, virksomheder og andre partnere for at støtte deres langsigtede udvikling.
Største infrastrukturprojekt i historien
Adapteo oplyser, at den lettiske portefølje indtil videre tæller 4.800 m2 modulære lokaler og omkring 300 enheder.
Et af projekterne er for ERB Rail, der arbejder på højhastighedsjernbanen Rail Baltica, der er det største infrastrukturprojekt i Baltikums historie.
Adapteo vil tilbyde hele spektret af koncernens modulopbyggede løsninger i Letland.
Specialentreprenør åbner jysk afdeling
Adapteo Danmark havde i 2024 en omsætning på 387 mio. kroner.
