Kodeks skal styrke samarbejdet om fremtidens jernbaneinfrastruktur

FRI og Banedanmark har sammen skabt et nyt samarbejdskodeks, der skal sikre et velfungerende samarbejde, når fremtidens jernbaneinfrastruktur udvikles.
En forbedret jernbaneinfrastruktur kræver et godt samarbejde, tillid og respekt. Det forsøger Banedanmark og FRI at sikre fremadrettet med et nyt samarbejdskodeks. Foto: Getty Images
En forbedret jernbaneinfrastruktur kræver et godt samarbejde, tillid og respekt. Det forsøger Banedanmark og FRI at sikre fremadrettet med et nyt samarbejdskodeks. Foto: Getty Images

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, vil sammen med Banedanmark have et øget fokus på det gode samarbejde i jernbaneinfrastrukturprojekter, da jernbanen er en afgørende del af fremtidens grønne infrastruktur og dermed af den generelle grønne omstilling.

For at sikre et godt og velfungerende samarbejde på jernbaneprojekterne, har de to parter indgået et nyt samarbejdskodeks, der skal skabe et godt fundament i forhold til at opnå de fælles mål om en forbedret jernbaneinfrastruktur:

Læs også: En milepæl: Støber bropiller til jernbanebro direkte i vandet

Adm. direktør i FRI, Henrik Garver, siger:

– Det er vigtigt med klare linjer for samarbejdet, hvis vi vil lykkes med de gode projekter, og særligt med så vigtige emner som den kollektive transportinfrastruktur, der er en vigtig løftestang for grøn omstilling og mobilitet på tværs af sociale skel. Derfor er øget fokus på det gode samarbejde i projekterne centralt. En klar forventningsafstemning mellem rådgivere og Banedanmark i de mange projekter, der kommer til at rulle ud i de kommende 10-15 år, er central for at det bliver gode projekter, og det er kodekset med til at sikre.

Direkte kommunikation

Kodekset indeholder en række punkter, som begge parter ønsker realiseret:

Det har fokus på de store perspektiver. Kodekset er en understregning af, at begge parter er indstillet på at arbejde for, at der er klarhed om fælles succeskriterier og forventninger og at der er en præcis, respektfuld og direkte kommunikation samt en struktureret og effektiv samarbejdsproces.

– Det er komplekst at bygge jernbane, og vi lykkes kun, når alle parter samarbejder, skriver anlægsdirektør i Banedanmark, Peter Jonasson, på LinkedIn.

Adm. direktør Henrik Garver (tv.) fra FRI, anlægsdirektør Peter Jonasson fra Banedanmark og Camilla Hviid Hummer, leder af FRI's udvalg for transportinfrastruktur og divisionschef for Transport i Artelia, underskriver det nye samarbejdskodeks, der skal sikre fremtidens jernbaneinfrastruktur. Foto: FRI
Adm. direktør Henrik Garver (tv.) fra FRI, anlægsdirektør Peter Jonasson fra Banedanmark og Camilla Hviid Hummer, leder af FRI’s udvalg for transportinfrastruktur og divisionschef for Transport i Artelia, underskriver det nye samarbejdskodeks, der skal sikre fremtidens jernbaneinfrastruktur. Foto: FRI

Han er glad for, at de to parter sammen har skabt et stærkt samarbejdskodeks, baseret på tillid, klarhed i forventningerne, god kommunikation samt effektive samarbejdsprocesser, kontinuerlig læring og konstruktiv konfliktløsning.

– Vi har nu et solidt fundament for det videre samarbejde, som jeg ser meget frem til, tilføjer han.

Tillid, klarhed og respekt

Det nye samarbejdskodeks indeholder følgende punkter, som parterne nu er blevet enige om at arbejde efter, når den danske jernbaneinfrastruktur skal opgraderes og vedligeholdes:

– Tillid som fundament

– Klarhed i forventninger

– Præcis, respektfuld og direkte kommunikation

– Struktureret og effektiv samarbejdsproces

– Kontinuerlig læring og forbedring

– Konstruktiv konfliktløsning

Læs også: Hillerøds trafikknudepunkt gennemgår omfattende fornyelse

Camilla Hviid Hummer, leder af FRI’s udvalg for transportinfrastruktur og divisionschef for Transport i Artelia, siger:

– Vi vil samme retning. Vi lærer hele tiden af hinanden, og vi løser konflikterne konstruktivt. Vi ser frem til at sikre et endnu tættere samarbejde mellem de rådgivende ingeniører og Banedanmark om at bygge fremtidens jernbane til gavn for hele Danmark, siger hun.

Det nye samarbejdskodeks kan læses i sin fulde længde her.

Relateret indhold