Vollerup El-service er en lokalt forankret el-servicevirksomhed, der leverer el-service og mindre projekter til både erhvervs- og privatkunder
Fremover sker der dog ændringer for virksomheden med base i Sønderborg.
Teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen har indgået aftale om at overtage aktiviteterne i Vollerup El-service.
– Det er med stor glæde, at vi i Kemp & Lauritzen overtager aktiviteterne i Vollerup El-service. Syd- og Sønderjylland er et vigtigt vækstområde for os, og her får vi nu fem dygtige medarbejdere med stærke lokale relationer og kompetencer, siger Thomas Gjørup, direktør for Teknikhuse i Kemp & Lauritzen.
Kemp & Lauritzen styrker bidraget til Danmarks sikkerhed
Med Vollerup El-service får Kemp & Lauritzen medarbejdere med lokale relationer og et godt kendskab til markedet, hvilket styrker kapaciteten og understøtter teknikvirksomhedens fortsatte udvikling i området, ifølge teknikvirksomheden.
– Vi oplever et stærkt værdifællesskab med vores kommende kolleger, og derfor glæder vi os meget til at byde holdet velkommen i Kemp & Lauritzen, siger Thomas Gjørup.
I Vollerup El-service ser ejer, Allan Kreutz, der nu fortsætter i Kemp & Lauritzen som Senior serviceleder, også positivt på udviklingen.
– Vi har oplevet et stærkt menneskeligt og værdimæssigt match med Kemp & Lauritzen, som deler vores fokus på ordentlighed, høj faglighed og på at være en god arbejdsplads. Derfor er jeg meget glad for, at det netop er Kemp & Lauritzen, der overtager aktiviteterne, siger Allan Kreutz.
