Bygge- og anlægsbranchen står over for en forretningsmæssig skillevej: Er bæredygtigt byggeri blot en smart måde at brande sin byggevirksomhed på, eller bruger virksomhederne certificeringskrav som anledning til at bygge bæredygtigt – også i økonomisk forstand?
Spørgsmålene lå i luften, da produktionsdirektør Per Thomas Dahl fra Bonava havde samlet omkring 80 samarbejdspartnere fra forskellige dele af branchen til debat om både certificeringskrav og produktivitetsforbedringer.
Bygge- og anlægsbranchen er en af de mindst produktive – den halter langt efter nabobrancher som industrien og landbruget. Produktiviteten ligger i den bekymrende ende; en kendsgerning, der har været støbt i beton i årevis.
Et debatpanel bestående af en arkitekt, en repræsentant for Bygherreforeningen, en leverandør af byggematerialer samt en designchef fra Bonava diskuterede som indledning på konferencen forskellige facetter af bæredygtighed, herunder nytten af forskellige certificeringsordninger, eksempelvis svanemærket og DGNB.
Bonava har bygget mere end 600 svanemærkede boliger herhjemme. Filosofien er blandt andet, at netop et forretningsfokus på bæredygtighed tvinger en virksomhed til at tænke endnu mere i innovation, bedre samarbejdsprocesser og øget effektivitet. Dermed er man bedre rustet i konkurrencen med konventionelt byggeri – samt bedre forberedt, hvis og når branchen igen møder nedgangstider.
Pres fra investorer
Den bæredygtige udvikling er relativt godt i gang inden for kontorbyggeriet – delvist fremtvunget af investorer som de store pensionsselskaber, der ofte kræver DGNB-certificeret erhvervsbyggeri for deres investering. Samme kundepres kommer endnu ikke fra private boligkøbere.
Det kan således på den korte bane indimellem være en særlig udfordring at være foregangsvirksomhed på boligmarkedet, også fordi underleverandører og andre samarbejdspartnere langt fra alle har omstillet sig til bæredygtige tider.
De forskellige samarbejdsled frem mod et færdigt boligbyggeri er for ofte ude af stand til at levere et tilstrækkeligt udvalg af bæredygtige produkter, som giver moderne forbrugere tilstrækkelig stor valgfrihed, mener Bonava.
– Vi mærker, at dele af branchen – deriblandt en del byggemateriale-leverandører – ikke udnytter de gode tider til at skabe en mere bæredygtig udvikling. Ikke mange byggematerialeproducenter har frivilligt ladet sig bæredygtigheds-deklarere, eksempelvis efter den nordiske svanemærkeordning, som forbrugerne kender og er trygge ved, siger Per Thomas Dahl.
Blandt deltagerne på konferencen var et bredt spektrum af underleverandører og rådgivere – lige fra arkitekter og landskabsarkitekter til betonfolk, vinduesfabrikanter og leverandører af hårde hvidevarer.
Branchens manglende produktivitetsfremgang var genstand for intens debat, herunder hvordan Bonava og de mange samarbejdspartnere, der skal ind over byggeriet fra start til slut, “kan spille hinanden bedre”, som Per Thomas Dahl udtrykte det.
Fordyrende forsinkelser, ærgerlige fejl, utilstrækkelig inddragelse i forberedelsesfasen og til tider ikke rettidig kommunikation mellem de mange samarbejdsled i byggeriet præger stadig mange byggeprocesser – til skade for produktiviteten.
På velbesøgte workshops blev der udvekslet erfaringer og formuleret praktiske løsningsforslag til, hvordan man kan komme løse flere af de udfordringer – til glæde for alle i byggeriet.
