27 museer har monopol på arkæologisk udgravning

Selv om privatpersoner og virksomheder selv skal betale for arkæologiske udgravninger, kan de ikke selv vælge, hvem der skal udføre opgaven.
Når der opdages fortidsninger under et byggeprojekt skal bygherre betale for en udgavning - men man kan ikke selv vælge, hvem der skal stå for udgravningen. Foto: Colourbox.
Når der opdages fortidsninger under et byggeprojekt skal bygherre betale for en udgavning - men man kan ikke selv vælge, hvem der skal stå for udgravningen. Foto: Colourbox.

Det kan koste dyrt for en privat bygherre eller en virksomhed, hvis der under arbejdet med at opføre en ny bygning dukker levn fra Danmarks fortid op under jordfladen. Det er nemlig ikke samfundet, der betaler for arkæologiske udgravninger, men bygherren selv.

Det har fået Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti til at stille en lang række spørgsmål til kulturminister Bertel Haarder.

Han vil blandt andet vide, hvor mange arkæologiske udgravningsberetninger, der mangler at blive færdiggjort, om det af museernes regnskaber fremgår, hvor mange midler der er hensat til færdiggørelse af det arkæologiske arbejde, som bygherre har betalt for – og hvad pengene bruges til, når museerne tager betaling for eget personale, som deltager i arkæologiske undersøgelser.

Han ønsker også at vide, om den gennemsnitlige timeløn på arkæologiske udgravninger er steget siden 2004, og om bygherre, som skal betale for arkæologiske undersøgelser, tilbydes uvildig rådgivning.

27 museer

Kulturministeren oplyser i sit svar til Alex Ahrendtsen, at opgaven med at gennemføre de bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser i Danmark udføres af 27 statsanerkendte museer eller museumssamarbejder med arkæologisk ansvarsområde.

Slots- og Kulturstyrelsen har det overordnede ansvar for opgaven:

– Det er et grundprincip, at bygherre kun skal betale de nødvendige udgifter til at sikre dokumentationen af de væsentlige fortidsminder, der ikke kan bevares på stedet, men fjernes som følge af et bygge- eller anlægsarbejde. Styrelsen godkender alle budgetter og regnskaber for bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser, forklarer Bertel Haarder.

Kritik

Det oplyses videre, at der udestår 463 beretninger, svarende til 5,8 procent af det samlede antal forventede beretninger – om igangværende eller afsluttede undersøgelser.

Men der er kritik fra ministeren af, at der er et efterslæb for en del af de manglende beretninger for perioden 2004-2010. Derfor er der indgået aftaler med de relevante museer om færdiggørelse af beretningerne.

– I det omfang, et museum har modtaget betaling fra en bygherre for en beretning, og denne ikke er færdiggjort, skal det fremgå af museets regnskab, oplyser ministeren.

Det understreges også, at uanset ansættelsesform er princippet, at bygherrebetalingen beregnes konkret efter den enkelte medarbejders faktiske løn.

Administrationsbidrag

– Midlerne anvendes dermed til at aflønne den enkelte medarbejder for arbejdet med den konkrete undersøgelse. Dertil kommer et administrationsbidrag, der skal afholde museets øvrige udgifter i forbindelse udførelsen af bygherrebetalte undersøgelser, oplyses det, og det understreges, at der ikke må overføres midler til andre dele af museets fagområder eller til almindelig drift fra de indtægter, der opstår fra udgravninger.

Bygherre rådgives i øvrigt først og fremmest af de arkæologiske museer, der blandt andet er forpligtigede til at fortælle bygherre, at udgiften til arkæologiske undersøgelser kan minimeres ved eksempelvis at ændre byggeprojektet, så fortidsminder ikke berøres.

Det er også billigere, hvis arkæologiske undersøgelser udføres i sommerhalvåret, hvor udgifterne er mindre, eller ved at bygherre selv kan stille blandt andet maskinkraft til rådighed.

Ikke mere end nødvendigt

Ud over at sikre, at museerne yder bygherre korrekt rådgivning, er det Slots- og Kulturstyrelsens opgave at sikre, at der er en velbegrundet faglig argumentation for undersøgelserne, så bygherre ikke skal betale mere end nødvendigt. Hvis der opstår problemer i dialogen mellem museet og bygherre, er det praksis, at styrelsen går ind i sagen.

Til gengæld er der ikke priskonkurrence på opgaverne, idet private ikke kan byde ind på at udføre udgravninger. Det betyder altså, at museerne i realiteten har monopol på opgaverne:

– Det fremgår af museumsloven, at de lokale, statsanerkendte museer og Nationalmuseet varetager de arkæologiske undersøgelser. Museerne har således ansvaret for arkæologiske opgaver i forbindelse med de bygherrebetalte undersøgelser, og private virksomheder kan derfor ikke komme i betragtning, oplyser Bertel Haarder.

Dagens Byggeri har forsøgt at få en kommentar fra Alex Ahrendtsen, men han har ikke på nuværende tidspunkt ønsket at kommentere svarene fra ministeren.

Relateret indhold