Svendborgs nye retsbygning når milepæl

I dag er der rejsegilde på den nye retsbygning i Svendborg, der opføres som OPP-projekt.
I dag er der rejsegilde på den nye retsbygning i Svendborg, der opføres som OPP. Pressefoto.
I dag er der rejsegilde på den nye retsbygning i Svendborg, der opføres som OPP. Pressefoto.

Retten i Svendborg

  • Konsortium: Casa (opførelse) og DEAS (drift og vedligehold), PensionDanmark, PKA, Sampension (investorer)
  • Projektsum: Ca. 175 mio. kr.
  • Arkitekt: KPF Arkitekter
  • Rådgivende ingeniør: Cowi
  • Bestiller: Bygningsstyrelsen
  • Areal: 4.000 kvm fordelt på to etager
  • Forventet ibrugtagelse: Juni 2016

Den nye retsbygning i Svendborg har fået rejst sine mure. Byggeriet skrider planmæssigt frem, og nu fem måneder efter første spadestik kan der i dag fejres rejsegilde for den 4.000 kvm store retsbygning med syv retssale.

– Nu, hvor bygningen er rejst, kan vi rigtig se, hvilke fantastiske rammer vi får. Vi har de seneste måneder arbejdet tæt sammen med OPP-teamet om de sidste detaljer i byggeriet, så vi får en fremtidssikret bygning og gode arbejdsforhold. Byggeriet kører frem efter planen, og vi glæder os nu til, at vi langt om længe kan blive samlet på én adresse, til gavn for både vores brugere og medarbejdere, siger Anni Højmark, retspræsident ved Retten i Svendborg, i en pressemeddelelse.

Vi har de seneste måneder arbejdet tæt sammen med OPP-teamet om de sidste detaljer i byggeriet, så vi får en fremtidssikret bygning.

Anni Højmark Retspræsident, Retten i Svendborg

Retten i Svendborg tages i brug i juni 2016 og opføres i et offentlig-privat partnerskab af et konsortium, der består af Casa, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt PensionDanmark, PKA og Sampension som investorer.

Byggeriet er på 4.000 kvm og kommer til at indeholde syv retssale. Illustration: KPF Arkitekter.
Byggeriet er på 4.000 kvm og kommer til at indeholde syv retssale. Illustration: KPF Arkitekter.

Relateret indhold