Der er langt større mængder bygge- og anlægsaffald i Danmark, end den nationale affaldsstatistik umiddelbart viser.
Det er konklusionen i en ny analyse udarbejdet for Realdania, som har kortlagt 17 forskellige materialestrømme fra bygge- og anlægssektoren.
Analysen anslår den samlede mængde til omkring 7,5 mio. ton om året. Til sammenligning registrerer Miljøstyrelsens nationale affaldsstatistik omkring 4,5 mio. ton.
Ny råstofanalyse fra DI: Branchen kræver politisk handling
Dermed er forskellen omkring 3 mio. ton svarende til knap 70 % af den registrerede mængde.
Især beton og tegl tegner sig for forskellen, og ifølge analysens estimat bliver omkring 2 mio. ton beton og 817.000 ton mursten ikke registreret i den nationale affaldsstatistik.
– Det er helt centralt, at vi i arbejdet med at fremme cirkulære materialestrømme i byggeriet ved, hvor meget byggeaffald vi reelt har med at gøre. Analysen kommer nu med et estimat, der ligger langt højere end det, vi oprindeligt troede, siger projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania.
Knuses på byggepladsen
Det betyder ikke, at den eksisterende affaldsstatistik er forkert, og analysen fastslår, at de mængder, der er registreret i affaldsdatasystemet, er retvisende.
Forskellen opstår primært, fordi beton og tegl bliver knust lokalt og derfor ikke passerer et modtageanlæg. Dermed bliver materialerne heller ikke registreret, og deres videre anvendelse fremgår ikke af statistikken.
Råstofpresset vokser: Unge ingeniører vil spare på sten og grus
En del bliver eksempelvis anvendt som bærelag under indkørsler, terrasser og byggeri, hvor materialerne erstatter andre råstoffer. Andre mængder ender ifølge analysen som opfyld i blandt andet kælderudgravninger og jordvolde eller bliver spredt på grunden uden tilsvarende udnyttelse af materialernes egenskaber.
Det er særligt interessant på et tidspunkt, hvor adgangen til sand, sten og grus bliver en stadig større udfordring for bygge- og anlægsbranchen.
En analyse fra Copenhagen Economics for DI Byggeri og Danske Råstoffer fra 2026 peger på risikoen for et voksende gab mellem udbuddet og behovet for de primære råstoffer frem mod 2040.
En national råstofstrategi er et klart branchekrav til den nye regering
– Hvis vi skal blive bedre til at holde byggematerialer og råstoffer i kredsløb, skal vi først vide, hvor materialerne er, hvor store mængder, der er tale om, og hvad der sker med dem.
– Det er vigtig viden, fordi et bedre datagrundlag fortæller os, at der er gode materialer som f.eks. knust beton, der reelt kunne løse en del af den mangel på sten, sand og grus, branchen står overfor, men som i stedet ender som opfyld eller i en vold, hvor der lige så vel kunne have været brugt jord, siger Pelle Lind Bournonville.
Potentiale på 2,4 mio. ton
Kortlægningen viser samtidig, at kun omkring én procent af de 7,5 mio. ton bliver genbrugt direkte, mens 23 % bliver bearbejdet og genanvendt i nye produkter.
64 % bliver nyttiggjort, og det dækker både over materialer, der reelt erstatter nye råstoffer – eksempelvis knust beton og tegl som bærelag – og materialer, der anvendes som opfyld uden i nævneværdig grad at udnytte deres egenskaber.
De resterende 12 % bliver enten forbrændt til energi eller deponeret.
Råstoffer: Region Sjælland kan spare 90 % per anlægsprojekt
Ifølge analysen er der potentiale for at genanvende eller genbruge yderligere op mod 2,4 mio. ton materialer om året, hvilket vil mere end fordoble genanvendelsen og genbruget i forhold til i dag.
Her fylder særligt beton meget i regnestykket, fordi materialet både udgør en stor affaldsstrøm og kræver store mængder sand, sten og grus i produktionen.
– Beton er Danmarks mest anvendte byggemateriale, og samtidig er adgangen til jomfruelige råstoffer en stigende udfordring. Derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at udnytte de materialer, vi allerede har, siger Dorthe Mathiesen, der er chef i Dansk Beton og underdirektør i DI Byggeri.
Råstofplan: Europæiske ledere skal mødes i København
Hun peger på, at den nye kortlægning kan give et bedre grundlag for at få mere nedbrudt beton tilbage i produktionen af nye betonprodukter og dermed mindske behovet for nye råstoffer.
Fire materialer undersøges nærmere
Kortlægningen er første del af Realdanias arbejde med materialestrømmene fra bygge- og anlægssektoren.
Næste skridt bliver at undersøge de klima-, ressource- og samfundsøkonomiske konsekvenser ved øget genanvendelse af fire materialer: beton, træ, gips og tagpap.
En tredje og afsluttende rapport skal derefter komme med forslag til, hvordan de største materialestrømme kan udnyttes bedre.
