Mand begravet i sand

Ved nybyggeri i Lynge i Nordsjælland er en udgravning styrtet sammen, og en mand er begravet levende. Redningsarbejdet er i gang nu, for at redde manden.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der har været en arbejdsulykke ved et nybyggeri i Lynge i Nordsjælland. Et udgravning er styrtet sammen og en mand er begravet under sandet. Det skriver Localeyes.dk.

Politi og redningsfolk er til stede på stedet. Nordsjællands politi har ikke yderligere kommentarer til arbejdet, men henviser til deres Twitterkonto, hvor de skriver:

“Arbejdsulykke i forbindelse med gravearbejde ved Lynge Bytorv, hvor siderne i en udgravning er styrtet sammen. Mand sidder fast i sand. Der arbejdes på at få afstivet udgravningen, så manden kan komme fri. Vedkommende er i live. Pt intet yderligere”

Opdateret 13:50

Politiet har netop udsendt en opdatering via Twitter:

“Der arbejdes stadig på at få manden fri. Første melding lød på, at han sad fast i sand. Der er imidlertid tale om lerholdigt jord, som gør arbejdet sværere end først antaget. Arbejdstilsynet er tilkaldt og er også på stedet. Vi opdaterer igen, når vi har nyt i sagen.”

Opdateret 15:05

Politiet har netop udsendt en opdatering via Twitter:

“Manden er nu fri og skal en tur på skadestuen til tjek. Intet yderligere herfra.”

Opdateret 15:28

Byggeriet på Lynge Bytorv har SuperBrugsen som bygherre. Dagens Byggeri har kontaktet SuperBrugen telefonisk, men de har ingen kommentarer.

Relateret indhold