KPC vil bygge flerbrugerhus i Nordhavn

By & Havn sælger to erhvervsgrunde på 8.000 kvadratmeter i Århusgadekvarteret. KPC har høje ambitioner for bæredygtighed og arkitektonisk fremtræden.
I udvælgelsen af KPC har By & Havn især lagt vægt på, at der et højt ambitionsniveau for bæredygtighed. Visualisering: AART Architects.
I udvælgelsen af KPC har By & Havn især lagt vægt på, at der et højt ambitionsniveau for bæredygtighed. Visualisering: AART Architects.

By & Havn har tidligere anmodet potentielle investorer om at indsende interessetilkendegivelser, således at der på den baggrund kunne indgås betingede salgsaftaler med de parter, som vurderes bedst at opfylde de samlede ønsker til de enkelte byggefelter.

På den baggrund er der nu truffet aftale om salg af to attraktive grunde i Århusgadekvarteret til KPC.

– Ved at udbyde byggefelterne på denne måde sikrer vi os, at de byggerier, der kommer i fremtiden, overholder en række kriterier, heriblandt at det er et ambitiøst arkitektonisk idéoplæg. Og vi er glade for at kunne sige, at KPCs byggeri opfylder de krav, og kriterier, vi har sat, herunder især kravet om DGNB-certificering til minimum guld-standard. KPCs byggeri stiler mod platin, fortæller Michael Soetmann, som er udviklings- og salgsdirektør i By & Havn.

Fitness og fælleskantine

I udvælgelsen af KPC har By & Havn især lagt vægt på, at der et højt ambitionsniveau for bæredygtighed, at bygningen er velproportioneret og passer ind i de omkringliggende omgivelser og ikke mindst passer intentionen om at bygge et flerbrugerhus med både fitness/coworking-café, fælleskantine og Deli (take away) godt ind i de ambitioner, som der er for at skabe fællesskaber i Nordhavn.

Grundene er beliggende ud til Kalkbrænderihavnsgade og Århusgadegade og med stor synlighed bl.a. fra Nordhavn s-togstation og den kommende Nordhavn metrostation, som åbner i begyndelsen af 2020.
Grundene er beliggende ud til Kalkbrænderihavnsgade og Århusgadegade og med stor synlighed bl.a. fra Nordhavn s-togstation og den kommende Nordhavn metrostation, som åbner i begyndelsen af 2020.

– Vores ambition er at skabe et bæredygtigt kraftcenter med fællesskabet i fokus. Et kraftcenter, der emmer af liv fra tidlig morgen til sen aften. Et projekt, der løfter deleøkonomien ind i udviklingen af fremtidens arbejdspladser. Alt sammen med fokus på at skabe en bygning, der rækker ud over sig selv, giver noget tilbage til byen og skaber nye muligheder for beboere og besøgende i Århusgadekvarteret, siger udviklingsdirektør i KPC, Jesper Jørgensen.

De to byggefelter i Århusgadekvarteret Vest er blevet udbudt samlet. Byggeriet er tegnet af AART Architects.

Relateret indhold