Dansk succes i en verden uden begrænsninger

Ung dansk kvindelig byplanlægger tegner de store linier i Dubai og Riyadh.
Dubai er et område, hvor bygherrerne gerne vil overgå hinanden. Som byplanlægger har man derfor mulighed for at realisere nogle ret vilde ideer. Illustration: Atkins.
Dubai er et område, hvor bygherrerne gerne vil overgå hinanden. Som byplanlægger har man derfor mulighed for at realisere nogle ret vilde ideer. Illustration: Atkins.

Om Atkins

  • Atkins er en af verdens førende multidisciplinære rådgivningsvirksomheder. Sammen med resten af Atkins-gruppen, der i dag tæller 18.000 medarbejdere på verdensplan, håndteres infrastrukturprojekter.
  • I Danmark har Atkins cirka 450 ansatte og kernekompetencer inden for jernbaner, broer og konstruktioner, veje og anlæg, projekt- og byggeledelse, energi, miljø, GIS og arkitektur.

I Dubai bygges der meget og hurtigt. Ørkensandet forvandles på kort tid til nye bydele. En af de fagfolk, der er med til at tegne de store linjer, er den 31-årige danske arkitekt og ingeniør Lill Bjerregaard Christensen, som har succes i den mandsdomineret del af verden – trods sit køn, alder og lyse hårfarve.

Hun arbejder med byplanlægning for den internationale rådgivningsgigant Atkins med 450 ansatte i Danmark og 18.000 på verdensplan.

Samtidigt har de andre byggeregler end herhjemme og må eksempelvis bygge meget højere. Som byplanlægger har man derfor mulighed for at realisere nogle ret vilde ideer.

Jill Bjerregaard Christensen, arkitekt og ingeniør, Atkins.

Som udstationeret i Dubai gennem tolv måneder har Lill været med til at udvikle de nye boligområder Dubai Hills og Dubai Creek Harbour, hvor der i det sidstnævnte projekt kun var to uger til at udarbejde en masterplan for hele området.

Trods kort tidsfrist blev planen en stor succes hos bygherren og sikrede hende og arbejdsgiveren Atkins yderligere opgaver i det store projekt.

Højere, større, bedre

Hun har også været med til at planlægge det prisbelønnede projekt Prince Sultan Culture Centre i havnebyen Jeddah i Saudi-Arabien og et villaområde i den såkaldte White City i Baku, Aserbajdsjan.

Aktuelt er hun med til at tegne stregerne til et nyt villaområde i udkanten af Saudi Arabiens hovedstad, Riyadh. Tanken er at skabe et område med kulturelle og rekreative funktioner midt i det fantastiske wadi (flodleje, red.) landskab, som skiller sig ud fra det ellers meget flade ørkenlandskab omkring hovedstaden.

– Det er virkeligt sjovt og lærerigt at være med hernede. Tingene går meget stærkt, og jeg har udviklet mig helt vildt meget. Bygherrerne vil gerne overgå hinanden. Så når man laver en masterplan, skal der altid være et vartegn, som er højere, større og bedre end det, som andre har. Samtidigt har de andre byggeregler end herhjemme og må eksempelvis bygge meget højere. Som byplanlægger har man derfor mulighed for at realisere nogle ret vilde ideer.

Kundeforventninger

Lill Bjerregaard Christensen blev udstationeret til Dubai for halvandet år siden og havde dengang blot tre kolleger i Atkins’ nyopstartede afdeling for masterplanlægning i Dubai.

Den spinkle bemanding betød, at hun skulle løse mange forskellige typer opgaver. Og der var pres på, fordi kunderne på de kanter forventer, at man er hurtig til at aflevere færdigt materiale.

Til møder i Dubai er Lill ofte den eneste kvinde ved bordet. Hendes oplevelse er, at anciennitet og personlig placering i hierarkiet har stor betydning, og dresscoden er strammere end herhjemme. Dog har de mange turister i Dubai og arbejdere fra forskellige lande vænnet de lokale i Dubai til vestligt klædte kvinder, og tildækning er da heller ikke et krav.

– En af de mest spændende ting er at skulle arbejde sammen med folk fra mange forskellige kulturer på Atkins’ afdeling i Dubai, som i takt med et stigende antal ordrer hastigt er blevet udvidet med flere medarbejdere, siger hun.

Endnu et prestigebyggeri

Erfaringerne fra Mellemøstens store projekter vil Lill og hendes kolleger også kunne bruge på dansk grund ved planlægning af nye bydele i større danske byer, eller når der skal bygges i højden, som det eksempelvis er tilfældet på Aarhus Havn og i Carlsbergbyen.

Lige nu er det dog ikke danske projekter, der har Lill Bjerregaard Christensens bevågenhed. For ud over villaområdet i Saudi Arabien er hun med til at tegne de store streger for en lang mole i Abu Dhabi, hvor landets nationalflag skal veje for enden. Om flaget skal hejses i en høj flagstang eller på toppen af et kæmpebyggeri, er endnu ikke besluttet. Men Lills forventning er, bygherren også i dette tilfælde ønsker sig et spektakulært vartegn, som folk skal lægge mærke til.

Hjemme i Danmark

Lill Bjerregaard Christensen er uddannet diplomingeniør og kandidat fra Aarhus arkitektskole med speciale i planlægning og kulturmiljøer.

Hendes karriere startede med seks måneder hos Københavns Kommune, Herefter kom hun for fire år siden til Atkins.

For tiden er hun hjemme fra Dubai og hendes fysiske arbejdsplads er på Atkins’ kontor i Ørestaden. Men hun arbejder fortsat tæt sammen med sine kolleger i Mellemøsten, hvor byggekranerne sjældent står stille.

Lill Bjerregaard Christensen er ingeniør og byplanlægger hos Atkins. Hun har i den rolle sat sit præg på Dubai og Riyadh, selv om det er en meget mandsdominerede verdensdel. Foto: Atkins.
Lill Bjerregaard Christensen er ingeniør og byplanlægger hos Atkins. Hun har i den rolle sat sit præg på Dubai og Riyadh, selv om det er en meget mandsdominerede verdensdel. Foto: Atkins.

Relateret indhold