Byggefarce for 4,2 milliarder kroner: Niels Bohr-bygningen stiger i pris igen, igen

Vejdirektoratet har ikke formået at trække i udgifts-bremsen på landets mest skandaleombruste byggeri. Tværtimod.
Det ventes, at bygningen står færdig i november 2020. Foto: Bygningsstyrelsen.
Det ventes, at bygningen står færdig i november 2020. Foto: Bygningsstyrelsen.

Tænk sig at være ansvarlig for en byggeskandale, der får Bach Gruppens meritter til at tage sig ud som et spil klodsmajor, der gik galt. Det har staten formået.

I en ny rapport fra Rigsrevisionen forlyder det, at prisen for den famøse Niels Bohr-bygning nu stiger igen, igen. Prisskiltet er nu 4,2 milliarder kroner. En fordyrelse på mere end 160 procent fra udgangspunktet, som lød på 1,6 milliarder. Og en fordyrelse på blot et enkelt år på 500 millioner kroner.

Kritik af statens nye bygherre

Det er ikke første gang, at rigsrevisionen udkommer med kritik af forløbet omkring byggeriet.

Men det er første gang, at statens nye bygherre, Vejdirektoratet, får kritik med på vejen.

I rapporten lyder det blandt andet: At Vejdirektoratet efter overtagelsen af bygherreansvaret heller ikke har kunnet lægge en holdbar tidsplan.

Byggeriet er således mere end et år forsinket i forhold til den tidsplan, som Vejdirektoratet fremlagde efter overtagelsen i januar 2018.

Det forventes nu, at byggeriet står færdigt i november 2020.

Relateret indhold