Sjöjungfrun er nomineret til Bostadsprisen

Juul Frost Arkitekter har tegnet Sjöjungfrun, der er nomineret til Bostadsprisen, der uddeles af Sveriges Arkitekter.
JFA's Sjöjungfrun i Malmö er nomineret til Bostadsprisen, der uddeles af Sveriges Arkitekter. Foto: Felix Gerlach.
JFA's Sjöjungfrun i Malmö er nomineret til Bostadsprisen, der uddeles af Sveriges Arkitekter. Foto: Felix Gerlach.

Om Sjöjungfrun

  • Projekt: 187 boliger samt erhverv
  • Klient: Midroc Property Development
  • Lokation: Malmö, Sverige
  • Arkitekt og landskab: Juul Frost Arkitekter
  • Areal: 18.500 kvm samt P-kælder og gårdrum 1.500 kvm
  • Periode: 2012-2016

Sjöjungfrun, der er tegnet af Juul Frost Architects udvalgt til at dyste om Sveriges Arkitekters Bostadspris, der belønner boligkomplekser af høj arkitektonisk kvalitet. Juryen har særligt fokus på bokvalitet, proces og teknisk innovation samt koblingen af tradition og internationale tendenser. Det oplyser tegnestuen i en pressemeddelelse.

Sjöjungfrun ligger i World Trade Center Malmö, der er et nyt og multifunktionelt udviklingsområde, der opføres i hjertet af Västra Hamnen med en kombination af boliger og kommercielle faciliteter. Sjöjungfrun består af 187 boliger fordelt på 1-4 værelses lejligheder, mens der er butikker i de nederste offentligt tilgængelige etager. Boligprojektet udgør afgrænsningen af WTC-området ud mod Stora Varvsgatan, hvor Media Evolution City, der også er tegnet af JFA, ligger.

I Sjöjungfrun gik vi efter et stærkt udtryk, at styrke intensivitet i hverdagslivet og imødekomme sociale behov – og at skabe tryghed og læsbarhed.

Flemming Frost Partner i JFA

Sociale behov

– Hos JFA har vi fokus på overlap mellem programmer, sociale hændelser, samværsformer og tidsmæssig anvendelse, der alle er centrale elementer i vores projekter. I Sjöjungfrun gik vi efter et stærkt udtryk, at styrke intensivitet i hverdagslivet og imødekomme sociale behov – og at skabe tryghed og læsbarhed, siger partner i JFA, Flemming Frost.

Sjöjungfrun består af to fritskårne bygningskroppe, der samlet danner en karréstruktur samt et selvstændigt volumen, der når sit højeste punkt i WTC-områdets nordøstlige hjørne. Karréstrukturen danner et indre, halvoffentligt gårdrum som et uformelt mødested. Disponeringen af kvarteret skaber gennemgående lejligheder og med et stort indtag af daglys fra den indre gårdhave. Fra gården er der adgang til lejlighederne via private entrebalkoner. Entrebalkonerne udgør ankomsten til de øverste lejligheder og skaber dermed halvoffentlige ankomstsituationer. Kompleksets øverste lejligheder har forsænkede tagteresser med udsigt over Malmö, og byggeriet forbinder Kockumsparkens rekreative miljø med den indre gård.

Invitation til byen

Gårdrummet skal optage mange funktioner og skabe en frodig oase med både fælles ophold, lokale opholdsmuligheder for hver opgang samt private terrasser for lejligheder i stueetagen. Den gennemgående passage er tilgængelig for alle – en åben invitation til byen. Gårdhavens elementer udgør en lagstruktur af terræn og beplantning, der er afstemt i forhold til hinanden og som tilsammen danner forskellige rumligheder, strukturer og anvendelsesmuligheder. Den centrale have er let tilgængelig fra alle sider og er et socialt rum, hvor beboere og besøgende kan finde plads til fælles ophold. Belægningen i gårdrummet udgør betonfliser med differentierede modulstørrelser, der bidrager til at understøtte offentlighedsgrader i gårdrummet.

Alle de nominerede bygninger offentliggøres 11. oktober, og vinderen kåres 29. november.

Foto: Felix Gerlach.
Foto: Felix Gerlach.
Felix Gerlach.
Felix Gerlach.
Foto: Felix Gerlach.
Foto: Felix Gerlach.

Relateret indhold