Vi risikerer at misse værdifuld viden om, hvordan vores bygninger bliver brugt, hvis vi ikke aktivt opsøger den.
Det mener Realdania, der i februar åbnede for en pulje, hvor arkitekttegnestuer kunne søge støtte til at gennemføre evalueringer af et af deres egne projekter.
40 tegnestuer søgte, og nu har 15 af dem fået godkendt deres ansøgning.
Alle de støttede projekter er koblet op på enten daginstitutioner, skoler, uderum, byrum eller fælleshuse, der alle har børn og unge i centrum.
Realdania By & Byg fastsætter hold til sidste etape i stort CO2-projekt
Realdania giver samlet 4.395.000 kr. i støtte til evalueringsprojekterne.
– Én ting er at lave byggetekniske evalueringer, når et byggeprojekt står færdigt. Det er godt og vigtigt, men for os og vores medlemmer er det også interessant at få endnu mere viden om, hvordan vores rum og bygninger rent faktisk bliver brugt, og om de lever op til vores ambitioner, siger Johnny Svendborg, forperson i Arkitektforeningen, og fortsætter:
– For at opnå det skal vi give dem tid. Brugerne skal have tid til at lære dem at kende og til at opbygge nye rutiner. Derfor ser jeg frem til, hvad de 15 tegnestuer kommer til at gøre sig af erfaringer, og hvordan flere kan lære af det.
De 15 tegnestuer
De 15 tegnestuer er:
- Pluskontoret Arkitekter
- Skala Architecture
- Aart
- Matters
- JJW Arkitekter
- GPP Arkitekter
- Kjaer & Richter
- Vega Landskab
- Erik Arkitekter
- Cobe
- Henning Larsen
- Tredje Natur
- Flåk
- Verna
- Noaa Arkitekter
En af de tegnestuer, der har fået tildelt støtte, er Erik Arkitekter, der skal tilbage og se på deres arbejde med Tradium Tømrerskole i Randers.
I dialogen med de unge, der skulle bruge den nye bygning, kom der bl.a. et ønske frem om at få skabt noget, der var meget specifikt for dem og deres fag. Det skulle være tydeligt, at det er et sted, man uddanner tømrere.
Realdania peger på fire byggerier som inspiration for fremtidens boliger
– Skolen har været i brug i en længere periode og har nogle interessante arkitektoniske greb – både store og små – da vi har arbejdet med de materialer, som eleverne selv skal lære om, nemlig træ, siger Gitte Frederiksen Kjølby, partner, arkitekt og udviklingschef i Erik Arkitekter, og fortsætter:
– Så vi er nysgerrige på, om det arkitektoniske greb med synlige materialer og processer har indflydelse på elevernes læring, trivsel og især faglige identitet.
Projekterne vil efter planen være færdiggjort ved udgangen af 2026.
