Fremtidens byggeri og fortidens konstruktioner

Af den tidligere industriarkitektur i Københavns Nordhavn står flere pakhuse i dag som markører for et skifte i byggebranchen. Et af de mest markante eksempler er Pakhus 47, hvor transformation – snarere end nybyg – har været det bærende princip. Projektet demonstrerer, hvordan genbrug af eksisterende byggeri ikke blot begrænser ressourceforbrug og CO2-udledning i byggeprocessen, men samtidig tilfører arkitektonisk kvalitet og bevarer værdifuld bygningshistorie.

Pakhus 47, der blev opført i 1947 til opbevaring af kaffe og varer fra Østen, har gennem årtier været en del af Nordhavns logistiske rygrad. Den tunge betonkonstruktion, de dybe bygningskroppe og de få, små facadeåbninger vidnede om en tid, hvor funktionalitet og robusthed var styrende. Nu er pakhuset omdannet til prisbelønnet, DGNB sølv-certificeret kontorhus med større vinduespartier og med en atriumkonstruktion, der leder dagslys ind.

Det transformerede pakhus spiller som sådan en central rolle i udviklingen af Sundmolen i Nordhavn og viser, hvordan ressourcebevidst renovering og transformation kan forene bæredygtighed med bevarelse af industriarv og skabe et tidssvarende kontormiljø.

– Som arkitekt får man meget forærende med en bygning som Pakhus 47. De robuste, overdimensionerede betonkonstruktioner giver god byggekraft, men også en helt særlig arkitektonisk karakter, som det kan være både vanskeligt og dyrt at skabe fra bunden i et nybyggeri, fortæller Felix Udo Schröder, som er arkitekt hos Schmidt Hammer Lassen, der har stået for den arkitektoniske transformation af Pakhus 47.

Bygherre ønskede bevaring

Bygherre By & Havns præmis var klar. Mest muligt af det gamle pakhus skulle bevares. Robustheden og den bygningshistoriske værdi i det overdimensionerede betondæk, de kraftige søjler og murværket i facaden ønskede man skulle stå for eftertiden og samtidig udgøre et klart eksempel på, hvordan genbrug af bygningsmasse giver mening.

Schmidt Hammer Lassen overtog transformationsprojektet fra en anden tegnestue og gik i forlængelse af bygherres krav til opgaven med princippet om at anvende så få nye materialer som muligt.

– Opgaven handlede først og fremmest om at bevare mest muligt og samtidig levere et kontorhus, som kunne matche nutidige krav til moderne kontorfaciliteter. Vi har arbejdet med, at bygningens historiske lag skulle være helt tydelige, og at vores moderationer af den gamle bygning blev synlig i alle aspekter. Vi er lykkes, hvis brugerne af bygningen klart kan se, hvad der er oprindeligt, og hvad der er tilføjet, forklarer arkitekten.

Denne tilgang giver ikke blot en stærk fortælling, men også en arkitektonisk dybde, som ofte mangler i nybyggeri.

– Hvor nye bygninger kan fremstå glatte og generiske, rummer transformationer som Pakhus 47 en kompleksitet og taktilitet, der opstår netop i mødet mellem eksisterende strukturer og nye materialer og idéer.

Et inspirerende miljø

Indvendigt skaber rå beton, fritlagte murstensvægge og naturlige materialer et inspirerende miljø. En centralt placeret spiraltrappe forbinder etagerne. Store, runde vinduer mod havnefronten åbner bygningen op mod omgivelserne og styrker forbindelsen til havnen.

Stueetagen er udformet som et indbydende, offentligt mødested med både restaurant og flere fællesarealer, der skaber liv – også uden for almindelig kontortid.

– Vi har ikke forsøgt at skjule det eksisterende. Tværtimod har vi blotlagt de bærende konstruktioner og gjort dem til en aktiv del af arkitekturen, ligesom vi har bevaret og forstærket oprindelige trækonstruktioner som synlige designelementer. Det bidrager både til æstetik og mere bæredygtighed. Samtidig er nye indgreb synlige, aflæselige og ærlige, fortæller Felix Udo Schröder.

Et vertikalt snit i bygningen

Et centralt led i transformationen af Pakhus 47 er etableringen af et atrium midt i pakhuset. Oprindeligt var bygningen dyb og med meget få åbninger ud til omgivelserne. Ved at skære et vertikalt rum gennem bygningskroppen er dagslyset trukket helt ned i stueetagen. Det har forvandlet tidligere mørke zoner til attraktive opholds- og arbejdsrum, ligesom atriet har skabt visuel forbindelse mellem bygningens fem etager.

– I forbindelse med atriet har vi været nødt til at skære i de kraftige betondæk og dragere. Vi har ladet snitfladerne stå helt synlige; dels for at skabe en form for dokumentation for de indgreb, vi har foretaget i pakhuset, men også fordi det tilfører et æstetisk udtryk, som giver brugerne af bygningen særlige oplevelser i hverdagen.

Byggetekniske benspænd

Transformationen af Pakhus 47 har ikke været uden udfordringer. Efterisolering af eksisterende betonkonstruktioner har krævet særlige løsninger for at undgå kuldebroer, ligesom ventilation i en massiv, eksisterende struktur er altid kompleks.

– I Pakhus 47 har vi haft den fordel, at bygningen har generøse rumhøjder, så der har været plads til synlige, tekniske installationer uden at kompromittere rummenes proportioner, siger Felix Udo Schröder.