Designpris til retro-gulve

Gulvproducenten Forbo har kigget i arkiverne og lancerer 19 nye design inspireret af 1950'ernes klassiske farvemønstre og varme farver - og de nye design har netop vundet iF Design Award 2016.
1950'ernes klassiske farvemønstre har fået lidt af en renæssance i Marmoleum Linear Striato Colour-serien. Pressefoto.
1950'ernes klassiske farvemønstre har fået lidt af en renæssance i Marmoleum Linear Striato Colour-serien. Pressefoto.

Marmoleum Linear Striato

  • De nye design er lavet af klassisk linoleum, som Forbo har lavet i mere end 150 år. Linoleum består ifølge producenten udelukkende af naturlige ingredienser. 97 procent af linoleum er lavet af linolie, der udvindes af hørfrøplanten, harpiks, kalkstensmel, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. Det fremhæves, at hele 43 procent af et linoleumsgulv kan genanvendes.

Linoleum er et materiale, mange husker fra barndommens skolelokaler. Det faktum har fået linoleumsproducenten Forbo til at understrege historien og nostalgien i det holdbare materiale ved at designe serien Marmoleum Linear Striato. Den hollandske producent har taget udgangspunkt i 1950’ernes klassiske farvemønstre og design, men opdateret dem og udvidet sortimentet, så det passer til moderne indretninger. Det fortæller Forbo Flooring Danmark i en pressemeddelelse.

De fortæller, at allerede nu er interessen stor fra arkitekter og indretningsdesignere, og Marmoleum Linear Striato har netop vundet den designprisen iF Design Award 2016 for sit moderne og bæredygtige gulvdesign.

– Det er vores oplevelse, at mange falder for netop Striato, fordi det iøjnefaldende design gør en stor forskel i et rum og i høj grad kan præge det arkitektoniske udtryk i et rum. Den optimistiske, farveglade Colour-serie fænger øjet, mens Textura med sin taktile overflade leger med lyset og ligefrem giver én lyst til at bukke sig ned og røre ved gulvet, siger Anne-Mette Holm, marketing manager hos Forbo Danmark.

Relateret indhold