Danmark står over for omfattende investeringer i klimatilpasning i de kommende årtier, men den nuværende organisering kan ifølge en ny rapport gøre det vanskeligere at vælge de løsninger, der samlet set giver mest værdi for pengene.
Rapporten er finansieret af CIP Foundation og Realdania og undersøger, hvordan klimatilpasning kan planlægges på tværs af blandt andet kommunegrænser og forskellige ansvarsområder.
Konklusionen er, at regulering, finansiering og sektoropdelte ansvarsområder i nogle tilfælde kan stå i vejen for fælles løsninger på problemer med blandt andet havvand, vandløb og kraftig regn.
Glemte oversvømmelser kan føre til slemme fejl i byggeriet
Analysen tager udgangspunkt i den fiktive kystby Vandkøbing, som COWI og Arkitema har udviklet på baggrund af data, erfaringer og udfordringer fra virkelige danske byområder.
Her sammenligner ingeniører, arkitekter og økonomer en traditionel tilgang til klimatilpasning med en mere helhedsorienteret model, hvor vandets samlede kredsløb indgår i planlægningen.
Milliardprojekt skal sikre hovedstaden mod oversvømmelser
Ifølge rapporten kan tværgående løsninger i nogle tilfælde både være billigere og samtidig skabe andre værdier i form af blandt andet byrum og natur.
– Vi skal investere milliarder i klimatilpasning de kommende år. Derfor er det afgørende, at vi har et fælles grundlag for at diskutere, hvilke løsninger der giver størst værdi for samfundet, siger Helle Osmer Clausen, Program Director i CIP Foundation.
Kan begrænse løsningerne
Et af rapportens centrale temaer er, at vand ikke nødvendigvis følger de administrative og økonomiske grænser, som klimatilpasningen organiseres efter.
Det kan ifølge analysen gøre det vanskeligere for eksempelvis kommuner med fælles udfordringer at gennemføre løsninger på tværs. Rapporten peger særligt på regulering, finansiering og sektoropdelte ansvarsområder som barrierer.
Mikkel Suell Henriques, der er Head of Projects i Realdania, mener, at klimatilpasningsprojekter samtidig kan tænkes sammen med udviklingen af byerne.
– Klimatilpasning har et stort potentiale til ikke blot at beskytte, men også at udvikle vores byer. Det potentiale bør vi udnytte langt bedre, så vi får nogle løsninger, der også kan skabe værdi de mange dage, hvor vejret er roligt, siger han.
900 millioner skal kickstarte kystsikring i 14 områder
Rapporten fremhæver blandt andet naturbaserede løsninger uden for byerne som et eksempel på en tilgang, der kan mindske behovet for tekniske anlæg i selve byområderne.
Ifølge Henrik Søgård Olsen, der er Senior Vice President i COWI, viser analysen, at sådanne alternativer i nogle tilfælde kan have flere fordele.
– Rapporten viser, at der ofte findes løsninger, som er billigere, mere robuste og skaber større værdi for samfundet. Naturbaserede løsninger uden for byen kan for eksempel reducere behovet for omfattende tekniske anlæg inde i byområderne, siger han.
Danner grundlag for debat
Vandkøbing repræsenterer ikke én bestemt dansk by og er derimod sammensat af data og problemstillinger fra forskellige danske kystbyer og omfatter stigende havvand, oversvømmelsestruede vandløb og kraftige regnskyl.
Formålet er ifølge parterne bag rapporten at skabe et fælles beslutningsgrundlag, der kan bruges på tværs af kommuner, forsyningsselskaber, myndigheder, erhverv og borgere.
Flere skybrud øger risikoen for skjulte skader i byggeriet
Problemstillingen berører en stor del af Danmark, hvor 76 af landets 98 kommuner er kystkommuner, mens mere end en million danskere ifølge rapportens faktagrundlag bor mindre end én kilometer fra kysten.
Rapporten henviser desuden til et estimat fra DTU, hvorefter de samlede økonomiske skader fra oversvømmelser i Danmark kan løbe op i omkring 400 mia. kroner over de kommende 100 år.
