Aalborg Universitet holder optagelsesniveauet på ingeniøruddannelserne

Universitetet kan i år tilbyde 1.085 ansøgere en studieplads på en af universitets 37 ingeniøruddannelser.
I alt tilbyder Aalborg Universitet næsten 4.000 ansøgere en studieplads fordelt på 71 uddannelser i enten Aalborg, Esbjerg eller København. Foto: Aalborg Universitet.

Bygge- og anlægsbranchen står over for en betydelig mangel på kvalificeret arbejdskraft i de kommende år.

Den grønne omstilling og investeringer i infrastruktur øger for eksempel efterspørgslen på ingeniører med kompetencer inden for blandt andet byggeri, energi og teknologi.

Læs også

Flere unge søger igen ingeniør-vejen i Aalborg

Derfor vækker det glæde på Aalborg Universitet, at de kan tilbyde 1.085 ansøgere en studieplads på en af universitets 37 ingeniøruddannelser.

–  Vi er glade for at byde de mange nye ingeniørstuderende velkommen. Hvad enten de skal arbejde med energi, elektronik, bioteknologi, software, byggeri, robotteknologi, maskinteknik eller anden ingeniørvidenskab, kommer de til at yde et helt afgørende bidrag til vores samfund – ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, elektrificering og den teknologiske innovation, siger Anne Marie Kanstrup, prorektor for uddannelse ved Aalborg Universitet.

Læs også

Lejlighedssalget når historiske højder: 44,5 milliarder brugt i første halvår

Universitetet fastholder dermed et niveau på over 1.000 tilbudte studiepladser inden for ingeniørområdet, selv om der på de 37 civil- og diplomingeniøruddannelser samlet er tilbudt studiepladser til to færre ansøgere end sidste år.

Samtidig oplever Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet samlet en fremgang på 20,9 % på tværs af universitetets tre campusser i hhv. Aalborg, København og Esbjerg.

Rangerer højt på international liste

Gennem mange år har Aalborg Universitet været blandt de bedste ingeniøruniversiteter i verden.

Fremgangen ligger i tråd med Aalborg Universitets ambition om fortsat at styrke og udbygge sin position som et af verdens førende universiteter inden for ingeniøruddannelse og teknologisk forskning.

Læs også

Konkurser og opløsninger – uge 30

–  Vi skal uddanne de ingeniører, som samfundet får brug for i fremtiden. Derfor udvikler vi løbende vores uddannelser, og vi ser den stigende interesse som et tegn på, at flere unge ser ingeniørfagene som et afgørende sted for at kunne løse samfundets store udfordringer, siger Anne Marie Kanstrup.

På ranglisten Best Global Universities 2025-2026 udgivet af U.S. News & World Report ligger Aalborg Universitet placeret i toppen af Europas ingeniøruniversiteter. 

Flere kvinder på STEM-uddannelserne

Aalborg Universitet kan igen i år også tilbyde over 1.500 ansøgere en studieplads på i alt 53 uddannelser inden for de såkaldte STEM-uddannelser efter der i flere år har været øget fokus på området.

Her er andelen af kvinder er steget fra 32,5 % sidste år til 35,1 % i år.

Læs også

Ingeniørvirksomhed efterlyser klare krav til solcelleanlæg

Det betyder, at flere kvinder end tidligere får tilbudt en studieplads på uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, matematik og ingeniørvidenskab.

Samlet set er der næsten lige mange mænd og kvinder, der er tilbudt en uddannelse på Aalborg Universitet, dog med en lille overvægt af kvinder, som udgør 52,8 %.

Relateret indhold