Wicanders er klar med en ny udgave af det klassiske korkgulv. Naturecork Double Side hedder de nye korkfliser, der ifølge Timberman Denmark er et godt gulvvalg til bolig og erhverv, hvor der stilles høje krav til gulvet, når det gælder god gangkomfort, forbedret akustik, en lun og ergonomisk korrekt gulvflade samt en bæredygtig og miljøforbedrende gulvløsning til større rum, hvor gulvet gerne må komme i fokus. Der er samtidig mulighed for at benytte begge sider af flisen, hvilket giver stor designfrihed, idet fliserne leveres to-sidet, hvor hver side har sin egen farve. Fliserne kan derfor lægges traditionelt med samme side opad eller kombineres efter eget design i unikke mønstre. Det oplyser Timberman Denmark i en pressemeddelelse.
God gangkomfort
Wicanders Naturecork Double Side er produceret af 100 procent naturlig og bæredygtig kork, hvilket giver gulvet mange egenskaber. Hemmeligheden ligger i korkens cellestruktur, der ligner biernes honningceller. Hver celle fungerer som en naturlig termisk isolator, der giver en lun gulvflade. Naturkorken giver samtidig en markant dæmpning af både rum- og trinstøj, og dertil kommer støddæmpende egenskaber, der ifølge Timberman Denmark skulle give god gangkomfort.
Wicanders Naturecork Double Side laves af barken på op til 200 år gamle portugisiske korkege. Når korken er høstet, vokser et nyt lag korkbark ud, og efter ni år er korkegen igen klar til en ny høst. Den regelmæssige udvinding af kork er samtidig af stor vigtighed for den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed i landdistrikterne i middelhavsregionen, hvor korkegen vokser. Korkgulvet er fri formaldehyd og andre skadelige stoffer og bidrager dermed til et bedre indemiljø, hvilket ifølge Timberman Denmark gør Naturecork Double Side til et miljøvenligt og bæredygtigt gulvvalg.