Odense er en af de byer i landet med størst befolkningstilvækst, og derfor har Boxit valgt ikke bare at etablere en eller to men også en tredje afdeling i byen. Første spadestik er netop taget til den nye afdeling på 13.000 kvadratmeter fordelt på fire etager i Odense S.
Byggeriet forventes at stå færdig i første del af 2025, hvor den skal supplere de to eksisterende afdelinger i Odense M og Odense C.
Læs også: Dalum Papirfabrik blomstrer op – sidste blok afleveret
– Vi har godt gang i udlejningen i Odense og vil derfor gerne investere i at bygge nyt, så vi kan hjælpe kunderne. Da muligheden for en god byggegrund opstod herude, greb vi den selvfølgelig, lyder det fra Bjarne Frandsen, der er leder for Boxits depotrumsafdelinger.
Den nye afdelings 13.000 kvadratmeter bliver fordelt på depotrum, en større læssehal og nogle få garager. Opbevaring vil være for både private og erhverv.
Læs også: Udbygger containerhotel i Vandkantsdanmark efter stor søgning
Ifølge SMART, Byggefaktas omfattende database over bygge- og anlægsprojekter, satte Boxit i april også gang i et lignende projekt på Viborgvej i Silkeborg, ligesom der i 2025 er planlagt byggestart på to self storage-afdelinger i hhv. Rødovre (forventet byggestart februar 2025) og Vejle (september 2025).