Nedrivere skal spille en hovedrolle i nyt materialepas

I starten af året var der stor opmærksomhed om et nyt materialepas for jomfruelige materialer, som Head of Materials fra Henning Larsen Architects, Martha Lewis, og arkitekt og Sustainability Director fra NREP (nu bæredygtighedsrådgiver hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma), Anna-Mette Monnelly, præsenterede på et velbesøgt Circular Build Forum.

Bag materialepasset for jomfruelige materialer står en lang række ildsjæle, virksomheder og brancheforeninger, og nu kommer så et materialepas for genbrugte byggematerialer som Teknologisk Institut, Molio, Contech Lab og Circue har sat i søen.

Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond, der også var med til at finansiere det jomfruelige materialepas, samt Realdania. Teknologisk Institut er projektleder. Herfra siger forretningschef for bæredygtighed på Teknologisk Institut, Lise Lyngfelt Molander.

– Vi skal have styr på data for genbrugsmaterialer, helt ned på materialeniveau, og derfor er det fantastisk, at vi, sammen med gode partnere og resten af branchen, kan lede projektet for et materialepas for genbrugsmaterialer.

Objektiv og ensartet indsamling

Det allerede eksisterende materialepas for jomfruelige materialer registrerer bl.a. indholdet af kemi og andre data points. Det nye materialepas for genbrugsmaterialer skal løse mange af de samme, men også andre, udfordringer, fortæller konsulent fra Teknologisk Institut, Simone Dalvang Fogh, som til daglig arbejder med cirkulær økonomi i byggeriet.

– Genbrugsmaterialer kommer som udgangspunkt ikke fra en fabrik og adskiller sig derfor grundlæggende fra jomfruelige materialer ved, at der slet ikke følger data med, forklarer Simone Dalvang Fogh, der lægger op til mere fokus på indsamling og strømlining af data:

– Som det er nu, er det op til nedriver at afkode tilstanden af en brugt byggevare, lad os sige en facadedørs tekniske og brandmæssige egenskaber og indhold af miljøskadelige stoffer. Men det kan vi ikke forvente, at ret mange reelt ved, hvordan man gør, og det er vigtigt, at vi gør det objektivt og ensartet. Derfor er det svært at forestille sig en velfungerende cirkulær økonomi uden et materialepas.

Upcycling, data, lagerlogistik, salg og markedsføring

Netop nedrivningsvirksomheder har fået en central rolle i skiftet til en genbrugsøkonomi. Materialepas for genbrugsmaterialer skal understøttes af nedrivningsvirksomheder og andre, der vil være centrale i genbrugen af produkter.

– Materialepasset vil være knyttet til genbrugsmaterialer, og dermed har nedrivere, der foretager nedrivning eller nedtagning af bygninger og byggematerialer, sammen med bygherre, en væsentlig rolle, når materialepasset skal udfyldes, siger Simone Dalvang Fogh.

Hun uddyber, at nedrivningsvirksomhederne allerede er i gang med at opbygge kompetencer inden for både upcycling, data, lagerlogistik, salg og markedsføring af byggevarer.

Læs også: GI: Materialepas giver håb om udfasning af miljøfarlige stoffer

– Nedrivningsvirksomheder er vant til at kortlægge ressourcer inden nedrivning, og det skal de blive ved med, men nu får de en fælles ramme for, hvilke data de skal opsamle, og den data skal ikke bare samles på deres interne projekter, men lægges i det her materialepas, som vil følge materialet, siger hun.

Nem udveksling af data

For Mikkel Nygaard Rønne, der er projektleder hos Molio, handler det om nem udveksling af data, for at få en velfungerende distribution af varer:

– Som branche er vi nødt til at udvikle digitale økosystemer til gnidningsfrie datadelinger og udveksling af information, så vi kan sikre effektiv distribution af genbrugte byggematerialer gennem for eksempel digitale markedspladser, siger Mikkel Nygaard Rønne.

‘Materialepas for genbrugte byggematerialer’ udspringer af arbejdet i Grand Solution projektet, Circue, og skal være fælleseje for byggebranchen.