A. Enggaard fordobler omsætning på tre år

Virksomheden A. Enggaard afslører i sit regnskab, at både omsætning og indtjeningen stiger.
A. Enggaards projekt på Kalvebod Brygge, der kommer til at huse Trafikstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet og Energistyrelsen.
A. Enggaards projekt på Kalvebod Brygge, der kommer til at huse Trafikstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet og Energistyrelsen.

2017 blev det bedste år nogensinde i A. Enggaard Holding A/S med en omsætning, der det seneste år er vokset med 17 procent til knap tre milliarder kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Omsætningen er fordoblet til tre milliarder kroner på tre år, og det seneste år er omsætningen steget med 17 procent. Resultat efter skat blev i 2017 på 184 millioner kroner mod 140 millioner kroner året.

Vi har haft stort held og dygtighed de seneste år til at vinde og igangsætte de rigtige projekter, og det er det, vi nu for alvor ser resultaterne af.

Asger Enggaard – direktør i A. Enggaard

Tilfreds direktør

Direktør Asger Enggaard er både tilfreds med og taknemmelig for fremgangen.

– Vi har haft stort held og dygtighed de seneste år til at vinde og igangsætte de rigtige projekter, og det er det, vi nu for alvor ser resultaterne af. Samtidig kan vi konstatere, at konjunkturerne inden for både byggeriet og ejendomsmarkedet er blevet markant forbedret de seneste år, og det er klart, at vi har stor gavn af den generelle vækst inden for branchen, siger han og fortsætter:

– Den allervigtigste forklaring på de positive nøgletal er dog vores godt 500 medarbejdere, som til daglig arbejder for at yde et godt håndværk og at optimere ned til mindste detalje. Jeg er taknemmelig for den store stab af både nye og gamle kolleger, som bidrager med en uvurderlig erfaring og ekspertise, der er helt afgørende inden for vores branche.

Relateret indhold